Kategorier
Den Politiske Blog Frihedspressen Indlæg Politik (abonnement)

Opråb til ungdommen: Hold op med at tåge rundt med din mobil!

Jeg er lige kommet hjem fra en cykeltur rundt i København. To gange var jeg ved at køre ind i henholdsvis en cyklist og fodgænger, der begge var så optaget af deres telefoner, at de ikke så, hvad der foregik omkring dem i trafikken.

Som 48-årig mand og far til en 19-årig kvinde, så har jeg erhvervet mig retten til at udtale mig far-agtigt i dette blogindlæg. Jeg synes altså, at de unge mennesker skulle øvre sig i at gøre én ting ad gangen. Især når de færdes i trafikken.

Multitasking er et af de helt store og oversete problemer i den moderne kultur. Det øger ikke kun risikoen for ulykker i trafikken. Det går også ud over hukommelse, indlæringsevne og alt mulig andet, når man konstant tilstræber at fordele opmærksomheden i mere end ét fokus ad gangen.

Det, der sker, når man f.eks. prøver på at være opmærksom både på trafikken og telefonen er, at den samlede opmærksomhed bliver mindre. Opmærksomheden på trafikken træder i baggrunden, og adfærden i trafikken skifter til autopilot med langsommere reaktionsevne til følge.

Jeg er virkelig træt af fodgængere og cyklister, der tåger rundt med deres telefoner i København, mens de skaber kaos omkring sig, uden at opdage det, til fare for både dem selv og andre.

Det er min erfaring, at far-agtig brok ikke virker særligt motiverende på unge mennesker. Jeg foreslår, at man i stedet laver nogle eksperimenter med børn og unge, hvor de erfarer, hvad der faktisk sker, når de prøver at dele opmærksomheden. Det kan lede til en positiv motivation om mere liv ved at tilstræbe at være i ét fokus ad gangen. Fra øjeblik til øjeblik.

PS: Voksne skal også lade være med at tåge rundt i trafikken med opmærksomheden opslugt af telefonen.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading