Jeg bruger hånlige kommentarer på Facebook som mindfulness-øvelse

Når hjernen går ud, kommer hånen ind. Hånen som retorisk virkemiddel er særligt udbredt på de sociale medier, og især i min offentlige profil på Facebook bliver mine opslag ofte mødt med hånlige kommentarer.

Her er et uddrag af nogle af de hånlige kommentarer, jeg har modtaget på mine opslag på Facebook i løbet af de sidste par dage:

  • “Du er jo så fucked”
  • “Det er squ for langt ude og noget af en joke, Per, du gør dig selv til grin.”
  • “Kuk kuk”
  • “Lugter jeg såret ego?”
  • “Det er rent gak gak..”
  • “DU keder dig for meget per”
  • “Per? Det gør helt ondt i mit hjerte og i min mave, at du lægger dig ud i højde med laveste fællesnævner. Oh, selvrespekt. Kom nu.”
  • “træk vejret ind og pust ud”
  • “Wow du er syg i hovedet. Eller også bør du øjeblikkeligt stoppe med at ryge den fjolletobak…”
  • “JESUS, du er skør!”
  • “Tåbe Per”
  • “Per tror du keder dig for voldsomt. Og mangler opmærksomhed plus du hylder det gamle ord. ´dårlig omtale er bedre end ingen´ du er til grin”
  • “Du hylder terror sigøjnerne som ikke engang Jordan eller Egypten ønsker kendskab til. Du som har sat dig selv op på en piedestal som bedrevidende burde om nogen få banket lidt forstand ind.”

Før i tiden kunne jeg godt blive følelsesmæssigt ramt af den slags kommentarer. Det gør jeg ikke længere. Jeg finder trøst og mod i de vise ord af Arthur Schopenhauer:

”Al sandhed flyder gennem tre stadier. Først bliver det latterliggjort. Dernæst kommer der voldsom modstand. Til sidst bliver det accepteret som selvindlysende.”

Det betyder dog ikke, at latterliggørelse altid er et tegn på, at man påpeger en ildehørt sandhed. Men jeg har lært, at hånlige kommentarer aldrig siger noget væsentligt om mig eller sagen, men de siger altid meget om den person, der skriver de hånlige kommentarer.

Så nu lader jeg bare disse kommentarer stå uden at reagere. Andre hånere vil så fryde sig over at læse kommentarerne, men jeg nærer stadigvæk så meget tro på menneskers intellekt og ånd, at de fleste af mine læsere let kan gennemskue, hvem og hvad disse kommentarer reelt siger noget om.

Hvis du selv bliver udsat for håndlige kommentarer på de sociale medier, så prøv at se det som en mindfulness-øvelse. Det jo bare bogstaver på en skærm, der skaber tanker i dit sind, der videre aktiverer følelser i dit sind, der opstår, forandrer sig og forsvinder igen.

Med andre ord: Bare lad det være.

Her kan DU også finde og håne mig!

Hvis du vil hjælpe mig i min mindfulness-træning og derfor søger efter mig på Facebook, så vil du opdage, at jeg både har en profil og en side.

Min profil er for dig, der vil følge mine kommentarer om politiske emner. Mit fokus er oplysning, afsløring og debat om den skjulte magtudøvelse i samfundet med særligt fokus på sundhed, ernæring, mad, forskning, medier, journalistik, propaganda, klima, pengesystemet, religion, spiritualitet, køn, feminisme, MeToo, sex, m.m.

Min side er for dig, der vil følge mit arbejde med holistisk sundhed inkl. links til mine åbne indlæg her i Brændgaards Blog.

Du er velkommen til at håne mig begge steder, men hvis du vil have mig til at læse og reagere på en besked eller kommentar, så vil jeg anbefale dig at holde dig til sagen og fakta. Jeg er altid åben for, at jeg kan tage fejl i mine løbende undersøgelser af verden. Hvis du vil have mig til at ændre mening om noget, så kommer du længst ved at gøre mig opmærksom på fakta og evidens, som jeg måske har overset. Følelsesmæssige udbrud og personlige angreb har ingen eller den modsatte virkning på mig. Det vil kun blive brugt som en mulighed for at udvikle mindfulness i hverdagen.

Du er selvfølgelig også velkommen som ven eller følger, hvis du er enig i mine analyser og holdninger, som er baseret på ud-af-boksen-tænkning helt ude af kategori. Eller hvis du bare er nysgerrig. Men du skal nok forberede dig på, at der vil komme et eller andet, som du føler dig voldsomt uenig i. Og skal vi så ikke bare tale om det stille og roligt som voksne, fredelige mennesker? Og glæde os sammen over, at vi trods alt stadigvæk befinder os i et land, der har en nogenlunde høj grad af ytringsfrihed og en lang og stolt tradition for fritænkning og levende debat?

Leave a Reply

Please Login to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of