Kategorier
Den Politiske Blog Frihedspressen Indlæg Pensum Politik (abonnement) Tabu

Jeg er hverken venstre-, højre- eller midterorienteret

Det er min opfattelse, at den politiske debat i Danmark i mange år har handlet om magtkampe mellem de venstreorienterede, de højreorienterede og de kompromis-søgende på midten. Rød blok, blå blok og dem i midten. Det er min opfattelse, at den opdeling er kunstig, et resultat af propaganda og en klassisk Del & Hersk-strategi for at forhindre os – folket – i at opdage den virkelige undertrykkelse og uretfærdighed.

Del & Hersk-strategien går tilbage til Romerriget. Strategien går ud på at give folket i et besat område nogle interne konflikter, som de kan bekrige hinanden med. Det sluger folkets politiske tid, energi og opmærksomhed, så de ikke opdager den fælles fjende, der bedrager dem og holder dem nede.

Oplæsning af denne artikel

Det er min opfattelse, at det er de stærke følelser, der kommer i spil, når de højreorienterede diskuterer med de venstreorienterede – og når de venstreorienterede diskuterer med de højreorienterede. Det vækker stærke følelser af vrede i begge lejre, der forhindrer rationel tænkning samt selvstændig kritisk tænkning ud af højre/venstre-boksen. Det at føle sig som medlem af en gruppe af enten venstre- eller højreorienterede medfører i sig selv gruppetænkning, der medfører ensretning og baner vejen for endnu mere propaganda.

MIN POLITISKE UDVIKLING

Min egen udvikling af politisk bevidsthed startede med, at jeg for mange år siden oprindeligt var højreorienteret. Simpelthen fordi det var den holdning, der var den dominerende i min biologiske familie. Senere blev jeg midterorienteret, måske som et forsigtigt forældreoprør. Senere igen blev jeg decideret venstreorienteret som den totale modsætning til de værdier, jeg var vokset op med.

Da jeg så fik min politiske vækkelse i 2016 begyndte jeg i stedet at blive sandhedsorienteret. Jeg opdagede, hvordan jeg var blevet påvirket af massiv propaganda. Ikke kun fra min far, men også via medierne og især via de store narrativer, som al politik er baseret på. Min vækkelse skete til 9/11-sagen, men der er løgn, bedrag og propaganda indenfor masser af andre politiske områder også. Jeg har siden da søgt og formidlet sandheden, så godt som jeg nu har kunnet. Vel vidende at jeg næppe kommer til at kende den fulde sandhed om noget som helst, men jeg kan have en intention om at søge den.

EVIDENSBASERET POLITIK

Det er absurd at have politiske holdninger baseret på fejlopfattelser af verden. Al sund politik bør derfor starte med, at vi forholder os rationelt til beviserne for og imod de forskellige narrativer, der styrer politiske beslutninger, f.eks. beslutninger om at gå i krig. Narrativer er den største supermagt i verden, og magthaverne bruger gigantiske ressourcer på at skabe og vedligeholde de narrativer, der medfører de politiske beslutninger, som de ønsker. Vi skal turde at stille spørgsmål ved alle narrativer, også de mest udbredte og mest tabubelagte. Uanset hvor mange gange man gentager en løgn, så bliver den ikke til sandhed.

Det er først, når vi har en evidensbaseret, rationel opfattelse af verden, at vi kan koble det med etiske værdier og derigennem nå frem til vores virkelige politiske holdninger. Hvis vi springer det kritiske undersøgelses-stadie over og hopper direkte til værdier og følelser, så ender vi let med at støtte en politik, der reelt er det modsatte af vores værdier. Det er det, der er formålet med propaganda: at få folk til at synes godt om politiske beslutninger og systemer, som de ville være modstandere af, hvis de kendte sandheden.

Bliv politisk medlem og lad dig inspirere til at blive mere sandhedsorienteret. Både højre- og venstreorienterede er velkommen. Vi er ikke hinandens fjender. Sammen kan vi undersøge, hvem der er vores sande, fælles fjender. Jeg har nogle bud, men det er jo ikke sikkert, at jeg har ret, så tænk selv!

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading