“Undskyld, har I et toilet?”
“Nej, desværre, men du kan bare lige gå over på Trianglen og bruge det offentlige toilet”.
Det er simpelthen dårlig service!
Der burde være et lovkrav om, at alle mad- og drikkesteder kan tilbyde gæsterne adgang til i det mindste et lillebitte toilet.
Gennem de senere år har jeg iagttaget en tendens til flere små steder, der serverer fastfood eller kaffe, hvor der ikke er noget toilet.
Det kan virkelig bringe mit pis i kog, hvis jeg lige har sat mig med en dyr gourmetkaffe og så opdager, at der ikke er noget sted, jeg kan aflevere kaffen igen, når den har været en tur gennem min krop. Eller hvis kaffen får sat så meget gang i min peristaltikken i min tarm, at den kalder på at blive tømt.
Jeg har også bemærket steder, hvor der ikke engang er et baglokale, hvor et personaletoilet kunne være gemt. Bruger de så bare spand og kolbe bag disken eller hvad? Det positive er dog, at jeg så ikke behøver være bange for, om de har vasket hænder, når de har været på toilettet.
SUNDE MÆND LAVER MERE LORT
Det er muligt, at jeg med min fiberrige kost og rigelige væskeindtagelse har et større behov for hyppige toiletbesøg end gennemsnitsdanskeren. Det er jo sådan, at jo flere kostfibre man spiser, des mere afføring danner man, og des hurtigere passerer det gennem systemet.
Jeg undrer mig alligevel over, at folk kan sidde i lang tid med deres computer og kaffe, uden der tilsyneladende opstår et indre tryk, der skal lettes. Det kan kun lade sig gøre, hvis man drikker espresso og spiser croissant, dvs. mad og drikke med lavt indhold af vand og fibre.
Eller er det bare mig, der er sart? Jeg gør i hvert fald, hvad jeg kan for at undgå steder uden toilet, hvis jeg har tænkt mig at sidde der for at arbejde eller mødes med nogen.
TOILET-KONSPIRATIONEN
Alternativt kan det tænkes, at der er en konspiration på spil: De offentlige toiletter har rottet sig sammen med de små spise- og drikkesteder i byen for at presse flere til at gå på de offentlige toiletter. Den offentlige toiletbranche er en beskidt branche, der er presset af privatisering, og de har en oplagt politisk interesse i de lorteforhold, som de små steder tilbyder deres kortvarige kunder nu.
Spørgsmålet må derfor være: Hvem sidder med lorten i kommunen?