Junk news: Disse nyheder er ikke nyheder

Tjekker du nyhederne på nettet hver dag? Giver det dig en følelse af at følge med i verden? Du bliver snydt! De fleste nyheder er nemlig ren og skær junk. Det er ligegyldig information, der slet ikke har nogen betydning for hverken dig eller verden.

Ligesom junkfood er skadelig for din krop, så er junk news skadelig for din psyke. Du bliver simpelthen dum, hvis du “indtager” for mange ligegyldige nyheder fra medierne. Når du via dit skadelige nyhedsindtag bliver uvidende om dig selv og verden, så er vejen banet for, at alt muligt kan gå galt i dit liv og verdens udvikling.

DETTE ER JUNK NEWS

Jeg vil anbefale, at du starter med at undgå disse typer junk-nyheder:

  • Nyheder om sport
  • Nyheder om mode
  • Nyheder om de kongeliges liv
  • Nyheder om reality-TV og medvirkende heri
  • Nyheder om ligegyldige begivenheder i kendte menneskers privatliv
  • Nyheder om barnlige skænderier mellem politikere

14 DAGES NYHEDSKUR

Prøv at tage 14 dage, hvor du helt undgår junk-nyheder og læg mærke til, hvordan det påvirker din mentale sundhed.

Dernæst kan du, hvis du vil, gå videre til den mere avancerede del af nyhedskuren, som handler om at spotte propaganda i nyhederne. Det er en hel del sværere at spotte propaganda end at spotte junk, så start med at øve dig at spotte og undgå de åbenlyse junk-nyheder i dit daglige medieforbrug.

SAMSPILLET MELLEM JUNK OG PROPAGANDA

Hverken junk-nyheder eller propaganda-nyheder er rigtige journalistiske nyheder. Junk-nyheder er i bedste fald underholdning. Det lyder uskyldigt, men underholdning er jo faktisk noget, der holder dig under, bl.a. ved at spilde din opmærksomhed.

Propaganda-nyheder kommer til at fremstå mere seriøse, når resten af nyhedsmediet er fyldt med junk-nyheder. Og junk-nyhederne giver et pusterum fra propagandaen. Det er på den måde et dynamisk, selvforstærkende samspil mellem junk og propaganda i mediernes fodring af nyheder til os. Vi bestemmer heldigvis selv, om vi vil spise det, der bliver serveret.

Lidt junk og propaganda er dog uskadelig, hvis du også ved siden af indtager nyheder, der nærer.

Se også: De Virkelige Nyheder

Leave a Reply

Please Login to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Notify of