Hvid terror dækkes helt anderledes end muslimsk terror

Hvad kan vi lære af propaganda-mediernes dækning af den tyske terrorsag? Vi kan lære meget af de ord og begreber, som medierne ikke bruger.

Vi kan således lære, at hvide, højreorienterede mænd ikke begår ‘terrorangreb’. De begår kun ‘angreb’.

De er ikke ‘terrorister’; de er ‘ekstremister’. De begår ‘ekstremistiske overgreb’ og ‘attentater’, mens ‘terror’ åbenbart er noget, der er reserveret til muslimer i journalisternes propaganda-ordbog.

Højreradikale hvide mænd kan også ‘likvidere’, og de bliver betegnet som ‘voldsparate højreekstremister’ i stedet for bare at kalde dem terrorister, som de jo faktisk er.

Det er desuden karakteristisk for hvide mænds drabelige ikke-terror, at journalisternes fokus er på de hvide mænd og deres sag i stedet for det sædvanlige følelsesporno om ofrene, når det er terrorister (dvs. muslimer), der slår uskyldige mennesker ihjel. Ofrene for hvide mænds ikke-terror er ligegyldige, mørke mennesker. I den aktuelle sag var det vist nogle vandpiberygende kurdere, og de har jo sikkert ingen familie, der er kede af det nu.

Hvis man nu kaldte alle den slags angreb for terror, så ville det skabe en fortælling om en fælles fjende, et fælles problem, og det ville reducere polariseringen og den interne splid i befolkningen. Det ville gøre folket sværere at hundse rundt med, og det ønsker magthaverne (herunder dem der ejer eller på anden vis bestemmer over de store medier) absolut ikke.

Ja, nyhederne er meget mere interessante at følge med i, når man har bevæget op i det større metaplan. 🙂

Skriv en kommentar

Please Login to comment
  Tilmeld  
Besked om