Frihedens Pris: Min næste bog er snart færdig

Min næste bog hedder Frihedens Pris, og den er snart klar til udgivelse. Den handler bl.a. om voldtægtssagen.

Frihedens Pris er en fortsættelse af min forrige bog – Fri – og den er bl.a. udvidet med beskrivelser af de politiske angreb, som jeg er blevet udsat for gennem de sidste par år, med voldtægtssagen som det mest voldsomme.

DEN MYSTISKE VOLDTÆGTSSAG

Jeg forklarer, hvorfor jeg mener, at der var tale om en planlagt falsk voldtægtsanmeldelse for at dræbe min karakter. Bogen leverer beviserne for mine mistanker inklusiv, hvem der helt konkret stod bag. Politiet har desværre ikke været til nogen hjælp, så jeg har måttet lave mit eget detektivarbejde. Politiet bevogter tværtimod dem, som jeg mistænker for at have forsøgt at slå mit navn ihjel. Verden er sandelig vendt på hovedet.

Voldtægtssagen fylder dog kun en lille del af Frihedens Pris. Bogen handler især om at søge frihed og sandhed i en verden, der er fuld af løgn og bedrag. Det starter med ernæring og sundhed. Derfra går rejsen over krig og propaganda, for så til sidst at ende i kvinder, magt og sex.

DØMT UDEN BEVISER

Jeg rejser det centrale spørgsmål, som ingen andre rejser i den aktuelle debat om ny voldtægtslov: Hvilken interesse kan en kvinde have i at melde en mand for en voldtægt, som han ikke har begået? Interessen kan være personlig, politisk eller noget tredje. Voldtægt er den perfekte beskyldning, hvis man vil have en mand mistænkt, sigtet og dømt for noget alvorligt, som han ikke har gjort. Det er mit indtryk, af politiet nu slet ikke tør undersøge det aspekt i denne type sager, sådan som den politiske stemning er i det feministiske MeToo-samfund.

Voldtægt er nemlig den eneste kriminelle handling, hvor man kan blive mistænkt, sigtet og dømt helt uden beviser. Det kræver blot en kvinde, der er god til at spille offer, og som mestrer sprogets psykologi. Hvis man har det, så er man nu om stunder næsten 100 % sikker på, at manden vil blive dømt skyldig i hvert fald i Byretten. Dermed er hans karriere ødelagt, og han bliver nødt til at dedikere resten af sit liv til politisk aktivisme, bl.a. for mænds retssikkerhed, men også for de andre politiske sager, der oprindeligt fik ham i søgelyset som en, der skulle ned med nakken. I bogen kan du læse, hvad det er for andre politiske sager i mit tilfælde.

I denne artikel og video på BT.dk kan du se, hvad jeg udtalte få minutter efter, at jeg var blevet udsat for karaktermord i Københavns Byret. Det var min fornemmelse helt fra starten, at dommen var politisk. Nu ved jeg, at anmeldelsen også var det.

Frihedens Pris udkommer i første omgang kun på PerBraendgaard.dk som kombineret e-bog og lydbog. I disse dage er jeg ved at indtale de sidste kapitler.

Modtag nyheder via e-mail

Så sammenbidt så jeg ud foran Københavns Byret få minutter efter, at jeg en kold, mørk dag i januar 2019 var blevet idømt 14 måneders fængsel for en voldtægt, som jeg ikke ikke havde begået. Heldigvis blev jeg dog efterfølgende frifundet for alle tiltaler med dommerstemmerne 6-0 i Østre Landsret.

Skriv en kommentar

Please Login to comment
  Tilmeld  
Besked om