Kategorier
Frihedspressen Indlæg Pensum Propaganda (abonnement) Propagandabloggen

Hvad ‘konspirationsteoretiker’ og ‘journalist’ egentlig betyder

Konspirationsteoretikere udtrykker sig i de såkaldte alternative medier. Når en konspirationsteoretiker en sjælden gang kommer i et almindeligt medie – som f.eks. Alex Jones fra Infowars på DR i dag – så er det som regel fordi, at han skal karaktermyrdes, eller fordi han – som i tilfældet Alex Jones – reelt arbejder for dem, som han påstår at bekæmpe.

‘Konspirationsteoretiker’ er en betegnelse, der ofte bliver brugt nedsættende om personer, der ikke stoler blindt på beskeder fra personer eller organisationer med politiske interesser i en sag. Det ligger implicit i beskrivelsen, at en ‘konspirationsteoretiker’ er en paranoid tosse med vrangforestillinger.

‘Journalist’ er en betegnelse, der ofte bliver brugt om en person, der søger sandheden om en sag og formidler den til folket via medierne. Det ligger implicit i beskrivelsen, at en ‘journalist’ er en hæderlig fagperson, der er folkets vagthund overfor magtmisbrug.

Sandheden om moderne mainstream-journalistik er imidlertid den sørgelige, at journalister stort set aldrig forholder sig kritisk til nogen som helst af de store begivenheder og narrativer, der former verden. De stoler på og videreformidler blindt beskederne fra samfundets fader-figurer, der jo umuligt kunne have andre interesser end at fortælle sandheden og beskytte folket. Vagthunden er blevet en tam skødehund.

Sandheden om såkaldte konspirationsteoretikere er, at det dækker over en meget broget skare af personer, der tilsyneladende gør det, som journalisterne burde gøre: være kritiske overfor magthaverne. Den almindelige journalistik består nu stort set ikke i andet end at trykke pressemeddelelser fra magthaverne og selv finde på historier, der skal opfylde to kriterier: (1) Det skal være noget som selv dumme mennesker finder interessant (det må altså ikke kræve for meget tankevirksomhed at forstå analysen og budskabet; så verden skal fremstå enkel, selvom den måske reelt er meget mere kompleks). (2) Det må for alt i verden ikke gøre nogen af magthaverne sure (dvs. nogen af dem der giver penge).

Læs mere om konspirationsteorier og propaganda i Frihedens Pris – Er du så fri, som du tror?


Discover more from per Brændgaard

Subscribe to get the latest posts to your email.

5 2 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading