Tre bud på mere relevant debat om pædofili

Som voksen mand der blev udsat for seksuelt misbrug som barn, så har jeg en vis hårdt tjent indsigt i pædofili.

Når jeg følger debatten og studerer forskningen, så tænker jeg tit, at der er mange perspektiver, der mangler i debatten. I dette indlæg vil jeg gerne præsentere tre af dem.

DEFINITIONEN PÅ PÆDOFILI

I psykiatrisk-faglig sammenhæng bliver pædofili defineret som noget i stil med, at man kun eller primært har lyst til sex med børn. Det betyder i praksis, at den sande forekomst af pædofili er undervurderet, da mange der har lyst til sex med børn også har lyst til sex med voksne, hvorved de så kan slippe uden om den kliniske definition på pædofili.

Jeg skal hilse og sige fra børn, der bliver seksuelt misbrugt af voksne, at vi er ligeglade med, om de voksne er “rigtige” pædofile, eller de også bare godt kan lide sex med børn.

Jeg foreslår derfor, at vi definerer pædofili som enhver lyst til sex med børn, uafhængigt af hvem eller hvad personen i øvrigt har lyst til at have sex med.

SUND VS USUND PÆDOFILI

Pædofili skader kun et barn, når den pædofile handler på lysten over for barnet. Børn tager f.eks. egentlig ikke skade af børnesexdukker. De eneste børn, der tager skade af børneporno, er de børn, der er blevet misbrugt i selve optagelserne. Hvis børnepornoen er animeret, så er der heller ingen børn, der har taget skade i selve produktionen af børnepornoen. Men alt dette er ulovligt nu.

Det er meget let at fordømme alt pædofilt, men vi skal passe på, at vi ikke dermed skubber lysterne længere ind i mørket, så færre pædofile vil opsøge hjælp, og flere børn vil blive misbrugt. Der mangler forskning i effekten af de to forskellige strategier til håndtering af pædofili: fordømmelse vs accept. Målet bør være at reducere omfanget af den pædofiles udlevelse af lysterne overfor børn i den virkelige verden.

Uanset hvad man synes om det, og uanset hvad årsagerne er, så er der mange mange voksne, der har lyst til sex med børn. Disse lyster bliver ikke mindre af fordømmelse. Ligesom forbud mod at have lyst til at spise chokolade heller ikke får lysten til at spise chokolade til at gå væk. Tværtimod er accept altid det første trin til sundhedsfremmende forandring.

Usund pædofili er, når en voksen har sex med børn. Sund pædofili er, når en voksen håndterer sin lyst til sex med børn på måder, der ikke involverer børn. Ligesom en lak- og læderfetichist ikke voldtager alle, han eller hun møder iført regntøj, så vil en sund pædofil også vide, hvornår og hvordan det er passende og upassende at handle på lysterne. Og det er aldrig sundt at handle på lysten til sex med børn overfor rigtige, levende børn. Det giver sunde pædofile nogle særlige udfordringer, som fortjener mere medfølelse end fordømmelse af samfundet.

PÆDOFIL PSYKOPATI

Det tredje punkt på min liste i dag er det mest oversete aspekt i debatten om pædofili. Det handler om sammenhængen mellem pædofili og psykopati.

Kernesymptomet i psykopati er mangel på empati. Når en pædofil handler på de pædofile lyster ved at misbruge rigtige levende børn til at opnå seksuel tilfredsstillelse, så kræver det i sagens natur, at den pædofile mangler empati. Man mangler simpelthen evnen til at mærke, hvordan denne type relation og disse seksuelle aktiviteter opleves af og påvirker barnet. En voksen person med en normal grad af empati vil aldrig misbruge et barn seksuelt. I hvert fald ikke mere end én gang, da han eller hun derefter vil blive overvældet af dårlig samvittighed og beslutte sig for aldrig at gøre det igen.

Set fra barnets perspektiv så øger behovet for psykopati det også skadevirkningerne af de seksuelle overgreb, da hele relationen bliver psykopatisk og uden empati. Det er særligt problematisk, hvis det er primære omsorgspersoner, der er de pædofile gerningspersoner.

Det er muligt, at man i denne sammenhæng kan tale om indlært psykopati. Jo mere den pædofile handler på lysterne overfor barnet, des mere psykopatisk og empatiforladt bliver den voksne – og dets mere ensom bliver barnet. Psykopatien bliver nødvendig for at kunne udleve lysterne. Og udlevelsen af lysterne forstærker psykopatien. Det skaber en ond psykopatisk cyklus, hvor den pædofile over tid bliver mere og mere psykopatisk – formentlig på alle områder af tilværelsen.

Det kan også give en ekstra årsag til, hvorfor pædofili tilsyneladende er så udbredt blandt nogle netværk af meget magtfulde mænd og kvinder. Sex med børn kan være en form for initiering til en magtliderlig, psykopatisk kult, hvor psykopatien vokser fra gang til gang. Det samme gør sammenholdet i kulten og det faktum, at alle har noget alvorligt kriminelt på hinanden.

Hvis man gerne vil opnå magt i verden, så er det en klar fordel at være psykopat. Sex med børn udvikler psykopatien, og det er en måde at finde ud af, om “man har det, der skal til” for at komme videre i systemet. Når gruppen bekræfter, at denne psykopatiske adfærd er ikke blot helt i orden men også helt nødvendig for at komme videre op i hierarkiet, så kan selv en lille psykopatisk tendens over tid vokse til fuldt udviklet psykopati med alle mulige grufulde beslutninger til følge.

0 0 vote
Article Rating
Tilmeld
Besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments