Kollaps: Sammenhængen mellem corona og 9/11

Corona er et terrorangreb på verdensøkonomien og den personlige frihed. Jeg ser mange sammenhænge mellem corona og 9/11-terrorangrebet på USA. Både dengang og nu var myndighederne ekstremt hurtigt til at foretage konklusioner og udvise handlekraft baseret på et meget sparsomt evidensgrundlag. Narrativet blev skabt, før evidensen var vurderet.

9/11 var det store terrorangreb på USA den 11. september 2001. Det centrale, tekniske spørgsmål i den sag var dette:

Hvad er den mest sandsynlige årsag til, at en stålforstærket skyskraber kollapser direkte ned og i frit fald?

De amerikanske myndigheder gjorde, hvad de kunne for at undgå at besvare det spørgsmål. Alle havde jo set på fjernsynet, at to fly var fløjet ind i World Trade Center, og så var det jo logisk, at flyene var årsagen til de tre skyskraberes kollaps. Hvad, tre? Ja, tre. Den 11. september 2001 fløj to fly ind i to skyskrabere og fik tre skyskrabere til at kollapse. Den tredje skyskraber – den såkaldte Bygning 7 i World Trade Center komplekset – blev ikke ramt af noget fly. Så hvordan kunne det kollapse på den måde og mange timer efter de andre skyskrabere var faldet sammen?

Det centrale, tekniske spørgsmål i den aktuelle coronasag er dette:

Hvad er den mest sandsynlige årsag til, at et menneske bliver alvorligt syg og evt. dør?

Når alle har set skræmmeoptagelser fra Kina og alle ved, at der er en global coronaepidemi, så er det nærliggende at tro, at coronavirus er årsagen til sygdom og død for tiden. Men hvordan kan vi egentlig være sikker på det? Var der ingen sygdom og død før coronavirus? Hvordan fastslår man egentlig årsager til sygdom og død?

TO SLAGS KOLLAPS

Det er principielt set det samme, om man undersøger årsagen til bygningskollaps eller årsagen til menneskekollaps. Hvis man på forhånd har en meget stærk kollektiv antagelse om, hvad årsagen er, så vil man have en tendens til at søge tegn, der bekræfter den antagelse og ignorere tegn, der modsiger antagelsen.

Siden 9/11 er det kommet frem, at der er en sandsynlighed på 0 % for, at Bygning 7 kunne kollapse som følge af brand, som den officielle forklaring siger. Det betyder, at hele krigen mod terror er baseret på ekstremt dårlig evidens.

Når der begynder at komme uvildige øjne på de mange “coronarelatede dødsfald”, hvor stor sandsynlighed er der så reelt for, at disse dødsfald skyldes coronavirus? Det er en kompleks medicinsk videnskab at fastslå dødsårsager, og specielt virus som dødsårsag er meget svær at fastslå. Vi risikerer derfor let, at det ender med en politisk beslutning, der ikke grunder i videnskab ligesom 9/11 og hvad deraf fulgte af tragedier for verden.

Skriv et svar