Kategorier
Coronabloggen Frihedspressen Indlæg Pensum Propaganda (abonnement) Propagandabloggen Tabu

Biologistisk motionisme som forløber for teknokratisk corona-fascisme

Biologisme er ideologien om, at det biologisk fordelagtige er den øverste moral for menneskers adfærd.

Motionisme er en form for biologisme, hvor fysisk aktivitet opfattes som en moralsk anerkendelsesværdig aktivitet alene på grund af de biologiske virkninger af det at bevæge kroppen.

Motionisme har vist sig at være en effektiv ideologi til at få folk til at opgive deres frihed, lade sig overvåge og gøre idiotiske ting.

Der findes nu et hav af forskellige apps, der tilbyder overvågning af puls, skridt, placering, etc. under dække af motionisme. Teknologien er ved at overtage træner-funktionen, så det nu er uret eller telefonen, der fortæller dig, hvad du skal gøre af motion i dag for at optimere din biologi.

Hvis biologien dikterer, at en bestemt form for motion er særlig vigtig for at fremme sundheden eller undgå sygdom, så vil man som offer for motionisme gøre det. Også selvom det ud fra alle andre motivationspsykologiske, praktiske, evolutionsmæssige og almindelig sund fornuftsmæssige betragtninger er komplet idiotisk adfærd. Men ingen kan se idiotien, fordi motionismen er en så omfattende moralsk ideologi i vores samfund. Så alle render rundt og opfører sig som idioter. De er stolte af det, og de får anerkendelse fra andre for deres idiotiske adfærd.

Hvis man giver slip på motionismen, så vil man indse, at det er idiotisk at løbe, uden man skal nå noget, uden der er nogen efter en, uden man skal noget sted hen, uden man får penge for det, og uden at man nyder det. Det er også tosset at cykle uden mål. Folk vil nu tilmed betale penge for at sidde indendørs i flok på cykler, der ikke bevæger sig, mens de bliver programmeret og hypnotiseret af tal: puls, watt, minutter. Ligeledes er det idioti at svømme i et bassin som en veldresseret rotte fra ende til ende igen og igen uden at komme nogen vegne. Eller løfte vægte, der ikke er ting, der egentlig behøver at blive løftet eller flyttet – alene drevet af træningsprogrammer baseret på tanker om biologi.

MOTIONISME SOM MORAL – OG SPORT SOM SINDSSYGE

Det er også en anelse vanvittigt, når voksne mænd render rundt og jagter en bold, når man jo bare kunne gå hen i den lokale sportsbutik og købe sin egen bold. Eller når fodboldfans går amok i primitiv, voldelig stammementalitet og tæsker hinanden bare fordi, de andre holder med en anden flok mænd, der jagter den samme bold rundt på en græsplæne.

I et samfund inficeret af motionisme, så vil folk klappe hælene i og makke ret, hvis biologiske autoriteter siger, at de skal gøre flere vanvittige ting for at undgå en farlig sygdom. Det er præcis, hvad der er foregået med coronaen, hvor medierne er tilskuerpladserne til den illusoriske kamp. Det er et gigantisk socialt eksperiment for at se, hvor langt biologismen kan misbruges til at krænke den personlige frihed og opnå magt over mennesker. Det ville ikke have været muligt, hvis der ikke forinden havde været en årelang udvikling af motionisme som moral og sport som sindssyge.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading