Frygt øger i sig selv risikoen for at dø

Jeg tror, at de socialpsykologiske konsekvenser af den danske regerings coronapolitik har medført langt mere sygdom og død end coronavirusset i sig selv.

Det er videnskabeligt veldokumenteret, at frygt i sig selv øger risikoen for at dø. Eksempelvis viste en dansk undersøgelse fra 2016 publiceret i British Journal of Psychiatry (kilde), at mennesker med en angstlidelse har en markant forøget risiko for at dø. Det er det, man på medicinsk kalder mortalitet. Sammenlignet med alle danskere så har danskere med angst en 39 % forøget risiko for at dø af naturlige årsager og en 246 % forøget risiko for at dø af unaturlige årsager. Naturlige årsager omfatter sygdomme og medicinske tilstande. Unaturlige årsager omfatter selvmord, mord og ulykker.

CORONA = VIRUS + FRYGT

Hvis “corona” både er et nyt virus og en global frygt-kampagne, så er det derfor vanskeligt at vide, om evt. stigning i mortalitet i et samfund skyldes virus eller frygt.

Da den globale strategi mod “corona-virus” er massive frygt-fremmende foranstaltninger (med kollektiv coronoia som den naturlige konsekvens), og da CoVid-19-diagnosen kun kræver positiv “corona-test” og ikke udelukkelse af andre årsager (dvs. medicinsk differentialdiagnose), så er dem, der står bag det store coronabedrag desværre helt sikker på succes. Med mindre vi er tilstrækkeligt mange, der kobler frygten fra og slår hjernen til.

Det store lockdown har formentlig i særlig grad påvirket de medborgere, der er mest sårbare. De socialpsykiatriske aktiviteter, der gav dem en smule mening og sammenhæng i et ellers meget belastet liv, er også blevet lukket ned på grund af coronaen. Tilmed uden klare udsigter til, hvornår livet bliver normalt igen. Hvis man i forvejen var angst for sygdomme og bakterier, så kan den kollektive coronoia meget vel have bekræftet de sygelige overbevisninger.

Derudover kommer den generelle stigning i angst, utryghed og stress hos den del af befolkningen, der ikke har en decideret angstlidelse eller anden psykiatrisk lidelse. Det er sandsynligt, at de socialpsykologiske konsekvenser af den frygtbaserede coronapolitik, har medført langt mere lidelse og tidlig død end selve det nye coronavirus i sig selv.

Det efterlader det etiske dilemma: Hvorvidt kan hensyn til én sårbar gruppe retfærdiggøre at påføre lidelse for en anden sårbar gruppe? Spørgsmålet er ikke svært at svare på, hvis man tager frihed med i den etiske ligning.

Coronafrygten i Danmark skyldes ikke virusset i sig selv. Det skyldes især magthaverne og mediernes kommunikation omkring virusset. Det skyldes også, at politiet render rundt og stresser sagesløse borgere med bødeblokken. Corona har umuliggjort eller kriminaliseret helt almindelige hverdagsaktiviteter. Man skal være meget robust for at undgå at gå op i stressniveau i sådan et samfund. Resultatet kan aflæses i sygdoms- og dødsstatistikker nu og i den kommende tid. Desværre.