Vægttab eller ligevægt?

I det fedmefaglige miljø i Danmark er der for tiden en levende debat mellem to forskellige opfattelser af, hvordan man bedst forebygger og behandler sundhedsskadelig overvægt. Måske handler det ikke om enten/eller, men om både/og.

DR: Læger smækker med døren: Nye råd mod fedme er oldnordiske

Det gamle paradigme er fokus på vægttab hos dem, der vejer for meget og forebyggelse af vægtøgning hos dem, der endnu ikke er blevet for fede. Den aktuelle debat handler netop om, hvor meget fokus der skal være på vægten i håndteringen af overvægt og fedme. Kan man f.eks. behandle overvægt med succes, uden at patienten opnår vægttab?

DET NYE PARADIGME

I det nye paradigme er fokus på, hvad der kan betegnes som ligevægt. Her er målet ikke, at man skal veje noget bestemt. Målet er derimod at blive så sund som muligt med den vægt, som man nu engang har. Det omfatter bl.a., at man bestræber sig på sunde vaner, også selvom de ikke fører til vægttab. Det omfatter også, at man bearbejder den psykologiske stress, der ofte er forbundet med at være overvægtig i et fordømmende samfund.

Det er min erfaring, at de to paradigmer ikke er hinandens modsætninger, men derimod snarere hinandens forudsætninger. Den accept-baserede holdning i LIGEVÆGT gør det muligt at tage de små skridt, der kan føre til et stabilt VÆGTTAB – og glæde sig over det opnåede vægttab selvom det måske kun er nogle få kilo, fordi man ved, hvor svært det faktisk er at gå ned i vægt.

SMÅ SKRIDT: FRA SLANKEKUR TIL SLANKEKURS

De to paradigmer kan kun integreres, hvis man giver slip på enhver slankekur og i stedet begynder at arbejde med slankekurs. Det kræver en fundamental holdningsændring hos mange af de fagfolk, der arbejder med at undervise og vejlede mennesker med overvægt, bl.a. i kommunerne og hos de alment praktiserende læger.

Det kræver også, at patienter og borgere selv begynder at efterlyse andre former for hjælp end den næste nye super duper kur. Man skal være parat til en mere psykologisk tilgang, hvor man stille og roligt træffer mere og mere bevidste valg i hverdagen. Men de rigtige små skridt kan man lave kostændringer med stor indvirkning på energibalancen over tid uden at alarmklokkerne i det psykologiske selvforsvar mod forandring begynder at kime.

Det vigtigste for samfundsøkonomien må være, at mennesker med overvægt i mindre grad udvikler diabetes, depression, hjertekarsygdom, angst og andre sygdomme, der ofte er kroniske og kostbare at behandle. Det er her vigtigt at huske både de fysiske og de psykiske lidelser, der ligger i kølvandet af overvægt. Hvis den enkelte primært har det psykisk dårligt som følge af vægten, så giver det mening primært at arbejde med det nye paradigme og tilstræbe en ny form for ‘ligevægt’. Hvis den enkelte derimod har fysiske problemer som følge af overvægten, så skal der også et passende fokus på små skridt til vægttab – der holder.

Billedet illustrerer, at fysisk aktivitet kan modvirke mange af overvægtens fysiske skadevirkninger. Det kan dog være en lige så stor udfordring at opnå en varig forøgelse af den fysiske aktivitet som at opnå et varigt vægttab i et samfund, hvor øget indtag af kalorierig mad og drik samt reduceret forbrug af kalorier til fysisk aktivitet er de mest oplagte valg i hverdagen. Det er bl.a. derfor nødvendigt med en mere holistisk (helhedsorienteret) tilgang til hjælpearbejdet indenfor fedmefeltet.

Skriv et svar