Kategorier
Fremhævet Fremhævet SP Indlæg Offentlig SPO Sundhed (gratis) Sundhedsbloggen Sundhedspressen

Sundhedsbevidsthed – Hvad er det?

Jeg tror, at det vigtigste, man kan gøre som sundhedsarbejder, er at vække den enkeltes iboende sundhedsbevidsthed. Men hvad betyder det egentlig?

For at forstå det så skal vi først forsta, hvad sundhed er. Sundhed er defineret af verdenssundhedsorganisationen WHO som en tilstand af optimalt fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Jeg kan personligt bedre lide at bruge begrebet ‘velvære’ i stedet for ‘velbefindende’, men det er smag og behag om ord.

HVORDAN HAR DU DET?

Sundhed handler altså om, hvordan man har det på tre områder: krop, psyke og relationer. Så: Hvordan har du det egentlig nu? Hvordan har du det i din krop? Hvordan har du det i din psyke? Hvordan har du det med andre mennesker og verden i det hele taget?

Sundhedsbevidsthed starter med at være bevidst om, hvordan man har det nu og generelt indenfor de tre områder. Først når man ved, hvordan man har det, kan man finde ud af, hvordan man kan få det bedre.

Et næste trin i sundhedsbevidsthed er bevidsthed om, hvordan forskellige valg og faktorer påvirker sundheden på kort og længere sigt. Noget kan man mærke. Andet kræver videnskabelig forskning og evidensbaserede råd, hvor man må finde nogle kloge hoveder, som man har tillid til. Du tager formentlig fejl, hvis du enten tror, at du kan mærke dig frem til alt, eller hvis du tror, at du læse dig frem til alt af relevans for din sundhed i videnskabelige tidsskrifter.

Sundhedsbevidsthed omfatter en nysgerrig holdning til tilværelsen. Når det kommer til det hele konkrete med f.eks. at finde ud af, hvilken form for sund godt eller god motion der passer bedst til en, så omfatter det, at man prøver sig frem og lærer af sine praktiske erfaringer. Det, der virker godt for den ene, kan give enorm meget unødvendig stress i hverdagen for en anden. Det, der virkede engang, kan holde op med at virke med tiden.

Hvis livet i forvejen er fuld af stress, så er det ofte nødvendigt at gøre noget ved stressen, før man kaster sig over f.eks. kostomlægning og motionstræning. Eller hvis arbejdet med at spise sundt og træne fylder så meget, at der ikke er plads til at gøre noget ved den mentale sundhed, så kan det være sundhedsfremmende at give helt slip på alle tanker om sund kost og en spændstig krop, mens man fokuserer på f.eks. meditation eller psykoterapi.

Her taler jeg i høj grad ud fra personlig erfaring. Jeg har brugt mange år af mit liv på at flygte fra, hvor dårligt jeg havde det psykisk ved at gå overdrevet meget op i kost og træning. Udadtil virkede jeg sikkert supersund, men indadtil havde jeg det faktisk ad helvede det.

Sundhedsbevidsthed bør derfor også omfatte en bevidsthed om hele sundheden og sammenhængen mellem de forskellige komponenter, så man kan gribe sundhedsfremme an i den rigtige rækkefølge.


Discover more from perBraendgaard.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Få besked via e-mail
Besked om
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer