Kategorier
Coronabloggen Gratis medlem Indlæg Pensum Sundhed (gratis) Sundhedsbloggen Sundhedspressen Sundhedspressen: Forside Tabu

Eksistentiel sundhed: Det er sundt at være bange

Når jeg ser mig omkring tænker jeg tit: Er folk slet ikke klar over, at de skal dø en dag? Altså: Uanset hvad du gør, uanset hvor sundt og sikkert du lever, så er det 100 % sikkert, at også du skal dø en dag. Vi ved det jo godt allesammen, men vi kan let blive forført til at tro, at hvis vi bare lige løber en tur, spiser en gulerod eller bruger en maske, så kan vi undgå døden.

Det er min opfattelse, at så længe man ikke har konfronteret sin naturlige dødsangst fuldt ud, så er man slave af frygten for at dø.

FRYGT GIVER MAGTHAVERNE FRIT SPIL

Man er slave på den måde, at man er alt for let at regere over ved simpelthen at appellere til frygten for at dø. Det er lige nu meget aktuelt med frygten for corona. Når en befolkning er grebet af kollektiv dødsangst – og kollektiv illusion om at døden kan undgås – så har magthaverne stort set frit spil til at begrænse den individuelle frihed og tilrane mere magt til sig selv.

Det er min opfattelse, at det netop er, hvad der er sket i Danmark og i mange andre lande som følge af coronaen. Det er faktisk kun, når vores behov for hygge bliver truet, at vi danskere begynder at brokke os en lille bitte smule over det, der reelt er indførelsen af et sundhedsfascistisk diktatur i en ramme af biosikkerhed.

Jeg er selv langt mere skræmt over den samfundsudvikling end udsigten til, at også jeg og mine kære skal dø en dag. Men det er måske også let nok for mig at sige, da jeg faktisk har prøvet at dø engang, så jeg har fået en forsmag på, hvad der kommer til at ske på den anden side. Jeg skal hilse og sige, at vi ikke skal være bange for at dø; vi skal være langt mere bange for ikke at leve i frihed, imens vi lever. Og vores frihed bliver i disse år taget fra os, og de slipper afsted med det med jubel og klapsalver fra pøblen, fordi vi er så bange for sygdom og død.

ÆGTE SUNDHED KRÆVER ANGST

Psykiateren Irvin D. Yalom gjorde det klart i bl.a. bogen ‘Eksistentiel psykoterapi‘, at der er fire grundvilkår for den menneskelige eksistens:

  • Døden
  • Friheden
  • Isolationen
  • Meningsløsheden

Med andre ord:

  • Du kan ikke undgå døden
  • Du kan ikke undgå friheden
  • Du kan ikke undgå isolationen
  • Du kan ikke undgå meningsløsheden

Angst er den naturlige følelse, når man indser disse grundvilkår. Det herlige ved angst er, at det er en følelse, der vokser, aftager og forsvinder igen, når man accepterer den fuldt ud.

Du kan så rent eksistentielt vælge at basere dit liv på accept af eller flugt fra de fire grundvilkår. At være eksistentiel flygtning hjælper til at undgå angst, så det er ganske forståeligt, at de fleste vælger den kurs i livet. Det er noget sværere at trænge igennem med budskabet om eksistentiel sundhed, da det omfatter angsten som paradoksalt befriende livsledsager. Men i den sammenhæng så er det faktisk sundt at være bange af og til.

1.5 2 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading