Kategorier
Coronabloggen Indlæg Offentlig Pensum Slank (gratis) Slankebloggen Sundhedspressen

Derfor bliver vi coronafede

Har du også taget nogle ekstra kilo på under coronaen? Her lister jeg nogle af årsagerne til coronakilo. Det handler om trøstespisning, inaktivitet, iltmangel og fødevareusikkerhed.

I. MERE TRØSTESPISNING

Coronaen har givet de fleste af os mere frygt for sygdom og dermed stress. Mange af os reagerer rent fysiologisk på det ved at få mere lyst til at spise. Især bløde madvarer med højt indhold af sukker og fedt. Simpelthen fordi at den slags mad (især når den indtaget i store mængder på kort tid) er ganske effektiv til at reducere stress. Reelt virker det dog lige så dårligt som at tisse i bukserne, når man fryser på en kold vinterdag.

II. MINDRE AKTIVITET

For ganske mange danskere så er den daglige transport til og fra arbejdspladsen til fods eller på cykel den eneste motion i hverdagen. Når man så bliver tvunget til at arbejde hjemme i stedet for at tage på arbejde, så forsvinder den daglige motion. Det går ud over forbrændingen og insulinfølsomheden, og det kan hurtigt ses ved, at madpakken på maven begynder at svulme op.

III. MINDRE ILT

Jeg forventer, at den næste bølge af coronafedme kommer som følge af den stigende anvendelse af ansigtsmasker. Disse masker hæmmer vejrtrækningen, hvilket reducerer lysten til at bevæge kroppen ved høj intensitet i lang tid. Det kan også føre til, at der generelt kommer mindre ilt og mere kuldioxid i blodet. Fedt kræver ilt for at blive forbrændt, så det kan tænkes, at disse masker ud over at beskytte mod virus også kan sænke fedtforbrændingen. Effekten af virusbeskyttende masker på blodets indhold af ilt og kuldioxid (og den resulterende hovedpine) er belyst i den videnskabelige artikel Headaches and the N95 face-mask amongst healthcare providers.

IV. ØGET FØDEVAREUSIKKERHED

Den samfundsvidendskabelige fedmeforskning har gang på gang vist, at den faktor, der har størst indvirkning på fedmeudviklingen er fødevareusikkerheden. Hvis folk oplever, at der er eller snart kommer til at blive mangel på mad (dvs. øget fødevareusikkerhed), så får det fedtdepoterne til at suge mere fedt til sig. Det skyldes formentlig en blanding af, at man spiser mere, at man bevæger sig mindre, men også at der sker noget rent fysiologisk, så kroppen simpelthen deponerer mere og forbrænder mindre fedt. Kroppen går i en form for forsvarstilstand ved udsigt til mangel på mad, som der jo er, når forsyningslinjerne risikerer at kollapse på grund af en global krise som corona. Forskerne diskuterer i øvrigt, hvorvidt om den øgede risiko for sygdom ved den form for fedme skyldes fedmen i sig selv eller den stress, som er årsagen til vægtøgningen.

4 1 stem
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading