Hvordan påvirker det vægten at gå med mundbind?

Meget tyder på, at det også i Danmark snart bliver lovpligtigt at gå med mundbind i det offentlige rum.

Det bliver formentlig tilladt at tage mundbindet af, mens man spiser eller drikker.

Det skaber en helt ny ernæringsmæssig situation, som man kun kan gætte på virkningen af.

MUNDBIND FEDER

Her er nogle af argumenterne for, at mundbind virker fedende:

1. Mundbind kan sænke iltoptagelsen, hvorved kroppens evne til at forbrænde fedt kan falde.
2. Mundbind kan øge stress, hvorved trangen til at overspise for at stresse ned kan stige.
3. Mundbind kan motivere til at spise og/eller drikke for meget, da spisning og drikning er de tidspunkter, hvor det er tilladt at være uden mundbind i det offentlige rum.

MUNDBIND SLANKER

Her er nogle argumenter for, at mundbind også kan virke slankende:

1. Man bliver tvunget til at være mere opmærksom, når man spiser.
2. Impulsiv spisning bliver sværere, når maden skal gennem et mundbind.
3. Det kan give en fornemmelse af tryghed at være beskyttet af masken. Den øgede tryghed reducerer stress, hvorved overspisning falder.
4. Måske kan en coronamaske ligefrem erstatte den barriere og afseksualisering, som fedtlaget ellers giver i forhold til andre mennesker. Hvis fedtet dermed mister sin psykosociale betydning, fordi masken træder i stedet for, så kan muligvis blive lettere at smide fedtet.

Men alt dette er kun hypoteser. Vi kan først reelt vide noget, når der er foretaget kontrollerede forsøg, hvor folk ved lodtrækning er blevet fordelt til maske eller ikke-maske over en periode på mindst 3 mdr.

UDVIKLING AF EN SLANKEMASKE

Man kunne forestille sig udvikling af en decideret slankemaske, der både beskytter mod virus og kalorier. Det kunne f.eks. være med en teknisk anordning, der gør, at masken kun kan tages af, hvis man er under en vis grad af negativ kaloriebalance. Derefter låser den, hvorefter man bliver tvunget til at vente med at spise til næste dag. Man vil derved også lære at drikke, før man spiser, da systemet ellers vil gøre, at man bliver dehydreret.

En slankemaske kunne også have indbygget måling af ilt og kuldioxid i ind- og udåndingsluften. Det er her ekstra vigtigt, at der er tale om et mund- og næsebind (en ansigtsmaske), da luften jo også kan passere ind og ud af næsen i modsætning til mad og drikke, der sædvanligvis kun passerer gennem munden.

Det gør det muligt at beregne kalorieforbrændingen meget præcist. Metoden hedder indirekte kaloriemetri, og den er meget veldokumenteret. Som det er nu, så er diætister m.fl. nødt til at vurdere den enkeltes energibehov ud fra kropsvægt (og evt. kropssammensætning), alder, køn og estimeret fysisk aktivitet. Den beregning er meget mindre præcis end måling af ilt og kuldioxid.

Det hele skal selvfølgelig kunne kontrolleres via en app og overvåges af en uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed eller tilsvarende, ligesom den enkeltes læge kan følge med i, hvordan det går.

Som en ekstra funktion kan en slankemaske også udstyres med noget, der fremkalder smerte, hvis f.eks. iltforbruget (og dermed energiomsætningen) kommer under et givet niveau. Det vil selvfølgelig være ubehageligt i starten, men noget af det mest motiverende for ændring af sundhedsadfærd er reduktion af ubehag. Så når først ansigtsmasken er blevet en naturlig del af påklædningen, så vil det også føles naturligt at få et lille elektrisk stød, hvis man har glemt at dyrke nok motion i en periode. Når man så erfarer, at smerten aftager, efterhånden som man får forbrændt nogle kalorier, så vil det fremme indlæringen af en tilstrækkelig fysisk aktiv livsstil.