Kategorier
Coronabloggen Indlæg Offentlig Slank (gratis) Slankebloggen Sundhedspressen

Personer med svær overvægt er i øget risiko for alvorlig sygdom ved smitte med CoVid-19

Det skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside.

Undersøgelser fra USA har vist, at personer med BMI > 30 har øget risiko for behov for indlæggelse og behov for intensiv-behandling, hvis de er blevet testet positive for corona. Sammenhængen er der også, selvom man korrigerer for alder og ko-morbiditet. Det skriver Sundhedsstyrelsen i rapporten ‘Personer med øget risiko ved COVID-19‘.

Så det giver også af den grund god mening at holde BMI under 30, eller bringe det ned under 30, hvis det har sneget sig over.

Mennesker med diabetes har ligesom mennesker med svær overvægt også øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb efter en positiv coronatest. Hvis man både har diabetes og overvægt, så er der ekstra grund til at bringe vægten ned under, hvad der svarer til et BMI på 30. Overvægt er en stor risikofaktor for type 2-diabetes.

Risikoen for alvorlig CoVid-19-sygdommen er betydelig øget ved BMI over 35, viser de foreløbige tal. BMI over 30 er især problematisk for CoVid-19-prognosen, hvis man samtidig døjer med en kronisk sygdom såsom type 2-diabetes, kronisk hjertesvigt, forhøjet blodtryk eller alvorlig arvelig hjertesygdom.

VÆGTTAB SOM FOREBYGGELSE AF LUNGESYGDOM

Svær overvægt er forbundet med svækket immunforsvar, så man er mere modtagelig for infektioner. Svær overvægt er også forbundet med øget inflammation. Coronavirus forvolder skade via inflammation, så det er muligt, at mennesker med svær overvægt har mindre tolerance overfor den øgede inflammation ved den form for virus-infektion. Det er inflammationen, der sætter sig i lungerne.

Den vigtigste årsag til forbindelsen mellem svær overvægt og alvorlig coronasygdom er dog, at mennesker med svær overvægt som udgangspunkt simpelthen har sværere ved at trække vejret. Hvis man så bliver ramt af en lungeinfektion oveni, så kan det få bægeret til at flyde over, så man bliver nødt til at blive lagt i respirator, mens kroppen bekæmper sygdommen.

Det er den øgede vægt af fedt omkring lungerne, der generelt gør sværere at bruge åndedrætsmusklerne, hvis man er belastet med svær overvægt. Det betyder, at der er mindre overskud til at håndtere en sygdom, der gør det endnu sværere at trække vejret.

Kostændringer, der normaliserer vægten, og motionstræning, der forbedrer hjerte- og lungefunktionen (f.eks. raske gåture), er anbefalet. Og kom i gang med det, før du bliver smittet med corona eller noget andet, der belaster dine lunger. Hvis du først er blevet syg, så kan det være for sent.

Du kan booste effekten med kost og livsstil, der reducerer inflammation. Her er det bl.a. vigtigt med kærlig fysisk berøring med andre mennesker eller kæledyr, da det sætter gang i det anti-inflammatoriske hormon oxytocin. At holde for meget afstand til andre mennesker kan derfor øge risikoen for svær CoVid-19-sygdom via reduceret oxytocin og øget inflammation.

Ja, coronaen udfordrer på mange måder den sunde livsstil.

Tilføjelse 18.09.2021: Når svær overvægt er forbundet med øget risiko for alvorlig covid-19, så kan det også skyldes, at en krop med store fedtdepoter kræver et højere indtag af D-vitamin for optimal funktion af immunforsvaret.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading