Eventyret om corona-testen

Der var engang en doktor, der opdagede, at når kroppen bliver stresset på en bestemt måde, så danner den nogle stoffer, der ligner et nyt coronavirus.

Doktor Snyd gik til chefen og sagde: – Hør her. Vi kan lave en test, der fanger den del af molekylet, som er den samme i sygdomsstoffet og i et nyt coronavirus.

Chefen svarede: – Gør det! Det kan vi bruge til at gøre folk bange for et virus, der slet ikke findes. Vi kan sælge dem medicin og vacciner. Vi kan kontrollere dem i hoved og røv. Vi bliver rige svin!

Således gik Doktor Snyd ud i verden med sin nye “coronatest” og alle faldt pladask for det store bedrag. Ingen havde ganske vist set det nye coronavirus, men testen viste jo, at det var der. Og der var jo flere blandt de “corona-positive” som var syge end blandt de “corona-negative”. Det blev opfattet som et bevis for, at testen virkelig kunne bruges til noget.

Således blev en test for noget bevis for, at noget andet findes. Alle var så bange, at ingen turde kræve, at testen skulle testes for at finde ud af, om den faktisk testede for det, som den sagde, at den testede for.

Doktor Snyd levede lykkeligt til sine dages ende. Desværre blev han i næste liv genfødt som rotte, men det er en helt anden historie.