Efterlysning: Kender du nogen, der er syge eller døde af CoVid-19?

Da hverken pressen eller professorerne gør det, så må vi jo selv gøre det: gå bag facaden om den mystiske CoVid-19-sygdom.

Jeg søger derfor folk, der personligt og direkte kender nogen, der er eller har været syge af CoVid-19, eller som er døde af det. Og som ønsker at stå offentligt frem og blive interviewet om deres viden. Det kan også være personer, der selv er eller har været syge af CoVid-19.

Jeg søger personer, der er direkte vidner. Det er ikke nok, hvis du er indirekte vidne ved f.eks. at “kende nogen, der kender nogen”. Det er heller ikke nok med historier, du har hørt fra medierne eller nettet. Jeg vil tale med dig, der personligt og direkte er eller har været vidne til CoVid-19 i den virkelige verden.

SPØRGSMÅL OM COVID-19

Her er nogle af de spørgsmål, som jeg ønsker at stille personer, der har været syge med CoVid-19:

  • Hvad var dine symptomer?
  • Hvor dårligt havde du det på en skala fra 0 til 10?
  • Hvor længe varede symptomerne?
  • Hvordan har du det lige nu?
  • Hvordan blev CoVid-19-diagnosen stillet?
  • Blev der foretaget andre diagnostiske undersøgelse ud over coronatesten?
  • Hvilken (hvis nogen) medicin blev du behandlet med?
  • Hvor/hvem stillede diagnosen og varetog behandlingen?
  • Hvis du kender nogen, der er døde af CoVid-19: Hvor gamle var de, fejlede de også noget andet, og blev andre dødsårsager udelukket ved obduktion?

Jeg kan kontaktes på mail@perbraendgaard.dk.

MISBRUG AF JURA

Jeg ved af personlig erfaring, at magthaverne truer sandhedssøgere med Straffelovens § 264 d. Det kan give op til 3 års fængsel, hvis man “uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Jeg forventer, at de vil komme efter mig med den paragraf igen. Ligesom de gjorde, da jeg afslørede, at terrorvideoen fra Christchurch tydeligvis var falsk. 13. maj i år fik jeg uanmeldt besøg af politiet, der havde fået lov af Københavns Byret til at konfiskere min computer, telefon og iPad, da de mistænke mig for at have delt Christchurch-videoen. Jeg opfatter det som ren og skær chikane af en sandhedssøger, der åbenbart er på sporet af noget, som nogen ønsker at holde hemmeligt. Det er den mest logiske forklaring.

Ligesom da jeg havde været i debat om Israels rolle i 9/11, hvorefter jeg blev udsat for, hvad jeg opfatter som en planlagt falsk voldtægtsanmeldelse af en kvinde med kontakter til den zionistiske terrorbevægelse. Den slags mistanker skal naturligvis efterforskes af politiet og testes i retten. Jeg har kontaktet politiet tre gange for at få gang i det, men det har de ikke ønsket, og de har ikke givet mig en ordentlig forklaring på hvorfor.

Man bliver selvfølgelig bange, når man føler sig uskyldigt forfulgt af politiet. Men jeg har nu besluttet mig for, at jeg først stopper min søgen efter og oplysning om sandheden, når de har sat mig i fængsel (og det skal være isolationsfængsel helt uden kontakt med omverdenen), eller når de har likvideret mig (de kunne jo f.eks. give mig “corona”). De kan alligevel ikke udsætte mig for mere brutale og ondskabsfulde ting, end jeg blev udsat for i min barndom. Jeg er psykisk hærdet, og jeg har allerede prøvet at dø én gang, så ondskaben kan bare komme an igen!

Både med hensyn til Corona og Christchurch opfatter jeg i øvrigt min kommunikation som berettiget til en større offentlighed. Det vil glæde mig at skulle forsvare det synspunkt i retten.

Det kan selvfølgelig også være, at jeg tager fejl og er blevet paranoid. I så fald kan vi jo sagtens have en fri og offentlig debat om alle de emner, jeg har nævnt i dette blogindlæg. Magthaverne har jo så ikke noget at være bange for, og pressen kan roligt fortælle disse gode historier. 🙂

Skriv et svar