Hvorvidt gør du det, som du ønsker at gøre?

Det er et af de vigtigste spørgsmål i holistisk sundhedscoaching. Svaret på spørgsmålet er din adhærens. Det er din grad af efterlevelse af det sundhedsgavnlige, som du ønsker at gøre.

Adhærens/efterlevelse adskiller sig fra compliance/komplians ved, at du selv er med til at bestemme, om det er noget, du ønsker at gøre. Komplians er derimod defineret ved, at det er noget, som f.eks. din læge eller din diætist mener, at du skal gøre, men som du ikke nødvendigvis selv ønsker.

Forskellen på adhærens og komplians kan virke subtil, men den har stor betydning. Det er forskellen på fascisme og frihed i sundhedsarbejde.

Før du kan undersøge din adhærens i forhold til en konkret sundhedsadfærd, så er du nødt til at finde ud af, om det reelt er noget, som du ønsker at gøre, eller om det kun er noget, som nogen andre ønsker, at du gør. Det kræver, at du kan se indad i i dit sind – og være ærlig overfor dig selv. Hvis du er i tvivl, om du reelt ønsker det, så er det komplians og ikke adhærens, og det kan sådan set også være relevant nok at undersøge.

SÅDAN GØR DU

Når du har opdaget noget konkret, som du reelt ønsker at gøre for din sundhed, så kan du besvare spørgsmålet på en skala fra 0 til 10, hvor ’10’ betyder, at du gør det fuldt ud, og ‘0’ betyder, at du slet ikke gør det.

Hvis du svarer ‘0’ eller dernede omkring, så er der god grund til at overveje, om det reelt er noget, som du ønsker at gøre. Måske kunne du gøre noget andet, der giver den samme type virkning, som du har mere lyst til?

Men ellers går det ud på at bruge denne fremgangsmåde til at undersøge, hvad du kan gøre for at bevæge dig bare lidt længere op imod ’10’. Det er en god reminder om, at sundhedsadfærd kun virker, hvis det faktisk bliver gjort. Uanset hvor meget du brænder for at gøre noget, så virker det kun, hvis din passion for sundhed bliver omsat til konkrete handlinger i din hverdag.

Forskning i adhærens har vist, at den ofte er overraskende lav selv ved simpel adfærd (f.eks. at huske at tage en pille hver dag). Jo mere kompleks den ønskede adfærd er (f.eks. ved kost- og livsstilsændring), des mere falder adhærensen.

Holistisk sundhedsfremme bør derfor både fokusere på at øge effektiviteten af den ønskede adfærd og på at øge effektiviteten af selve adhærensen til den ønskede adfærd. Det er de to faktorer ganget med hinanden, der rent matematisk udgør den samlede sundhedsvirkning. Det, der ofte går galt i f.eks. den diætetiske behandling af overvægt, er, at optimeringen af diætens fysiologiske vægttabseffekt sænker adhærensens så meget, at den samlede effekt bliver utilfredsstillende lav over tid. Det kan derfor paradoksalt nok ofte betale sig at gå på kompromis med den fysiologiske effekt for så til gengæld at øge den psykologiske effekt.

Skriv et svar