Ny samtykkelov uden definition af samtykke

Den nye samtykkelov om sex er lige så tåbelig som coronalovene. Hvordan kan man kræve samtykke til noget som helst i en lov uden samtidig at definere, hvad der er et juridisk gyldigt samtykke?

Ekstra Bladet afslører, at politikerne, der har lavet loven, ikke kan eller vil definere, hvordan et samtykke egentlig lyder. Samtykkeloven går i øvrigt direkte imod anbefalingerne fra 10 ud 11 medlemmer af Straffelovrådet.

DR citerer jura-eksperter, der vurderer, at sex med den nye lov som udgangspunkt bliver en strafbar handling, hvor det nu som udgangspunkt er en ikke-strafbar handling.

Politikerne taler om, at den nye lov sender et vigtigt signal. Men hvad er signalet egentlig? At sex som udgangspunkt er et voldeligt overgreb med mindre det modsatte er bevist? Og uden at give folk der har sex en konkret vejledning til, hvordan de kan bevise, at modparten havde givet samtykke?

Det er svært at se den nye lov som andet end et angreb på fri sex og det spirituelle potentiale. Samtykkeloven vil forstærke den berøringsangst, som coronalovene allerede har sat i gang. Og hvordan kan man give samtykke til noget som helst, når en anden lov (bekendtgørelse) kræver, at ens mund og ansigt er dækket til af en maske?

Hvorfor kræver det f.eks. ikke også den enkeltes samtykke, når staten kræver, at man skal bruge mundbind? Hvorfor gøre så meget og så forvirrende ud af borgeres frie og frivillige sex med hinanden og så lidt ud af statens corona-voldtægt af folket?

Vi lever i en tosset tid, hvor frivillig cølibat og social isolation er den eneste vej til ydre frihed og retssikkerhed. Uden sex og togture. Og mon ikke også, at det er lige præcis, hvad nogen håber på, at vi vil vælge at gøre?

Hvis man virkelig ønskede at gøre noget seriøst på sexområdet, så skulle man hellere indføre et krav om uddannelse og kørekort til sex. Men så radikal nytænkning er selvfølgelig helt udelukket.

Når kvinder fortryder samtykke til sex bagefter

Det er S, De Radikale, SF og Enhedslisten der har konspireret om den nye samtykkelov, hvor der reelt ikke er noget krav om samtykke til samleje. Kys, berøringer, nydende lyde og ”relevante bevægelser” kan være udtryk for samtykke, mener vores kloge politikere. Det gælder dog ikke kys tidligere på aftenen, siger de uden dog at specificere, hvor lang tid et kys skal indhentes før et samleje, så man kan betragte det som juridisk gyldigt samtykke.

Tillad mig i denne forbindelse at rette opmærksomheden på min egen ubehagelige sag. Den er et eksempel på en kvinde, der både med kys, berøringer, nydende lyde og ”relevante bevægelser” og sågar også verbaliseret JA hele tre gange gav tydeligt samtykke til samleje. Kvinden kunne så bagefter gå til politiet og påstå, at hun havde fortrudt sit samtykke med det resultat, at jeg blev hængt ud på avisforsiderne og på Facebook som voldtægtsforbryder, og i Københavns Byret fik jeg en dom på 14 måneders fængsel efter sex med samtykke.

Jeg blev heldigvis pure frifundet med dommerstemmerne 6-0 i Østre Landsret, da der var dommere, der kunne koble hjernen til. Det var der til gengæld ingen medier eller Facebook-feminister, der gad gøre noget ud af med det resultat, at ’voldtægtsforbryder’ vil forblive klistret til mit navn som et kronisk coronavirus.

Min sag er så ekstremt langt ude og viser, at man kan komme langt i politi- og retssystemet, hvis man af en eller anden grund ønsker at hænge en mand ud som voldtægtsforbryder. Man behøver ikke engang at lyve. Man skal bare som kvinde bagefter gå til politiet og sige, at man fortrød sit samtykke.

Samtidig er der ingen overhovedet, der har fokus på, hvordan det påvirker en mand at blive uskyldigt anklaget, uskyldigt hængt ud og uskyldigt dømt for sådan en forbrydelse. Al medfølelse er på kvinden i sagen, som tilsyneladende kun kan opfattes som offer og aldrig som gerningsperson, når det kommer til sex.

Det er min klare mening, at det at fortryde et samtykke til sex og derefter melde en mand for voldtægt, bør straffes lige så hårdt som det at udføre en fysisk voldtægt. Jeg håber, at det kommer med i den nye lov, hvilket jeg dog tvivler meget stærkt på.

At kvinden i min sag så formentlig havde politiske motiver for at foretage et karaktermord på mig er en anden sag. Hun og hendes bagmænd skulle slet ikke have mulighed for at misbruge systemet på den måde.