Min togtur uden mundbind: sådan gik det

Jeg sidder nu i intercity-toget på vej hjem til København fra Odense. Jeg har lige måttet forklare en mandlig medpassager, at jeg ikke bruger mundbind, da jeg ikke bukker mig for fascisme. Han virkede faktisk selv som lidt af en autonom rebel med langt hår og tatoveringer, og han holdt også hurtigt mund, da jeg brugte det anti-fascistiske argument. Det kan dog være svært for selv den største idealist at omsætte idealer til handlinger, når det indebærer en risiko.

Jeg fik ingen kommentarer af DSB-personale hverken i toget eller på stationerne i går og i dag. Der var heller ingen politi. Eneste mulige forsøg på sabotage fra systemet var, at mit rejsekort lige pludselig var holdt op med at virke. Men det kan selvfølgelig også være tilfældig timing… Heldigvis kom jeg i god tid, så jeg kunne nå at købe papir-billetter og overholde min rejseplan.

Det tyder på, at magthavernes mundbinds-pres er skiftet fra folk i uniform (DSB og politi) til medpassagerer. Det er en klog strategi, da gruppepres generelt er langt mere effektivt til at få folk til at rette ind end ordensmagt. Fascister bruger generelt kun ordensmagt, når gruppepres ikke er nok.

Indtil videre er jeg den eneste, jeg har set, der ikke har brugt mundbind i toget. Jeg så heller ikke nogen på stationerne. Det var et trist syn.

Jeg har i øvrigt bemærket, at mundbind får mennesker til at ligne ænder. “Rap rap og mæh mæh” siger alle fårene i flok, mens den store stygge ulv gør klar til at æde dem. Således er der nu god underholdning på en togtur for en mundbinds-modstander som mig, som Politiken har udråbt mig til at være.

Jeg er sådan set ikke modstander af mundbind. Det må folk da gerne have på, hvis de føler, at de har brug for det, eller måske for at vise, at de er fans af rap-rap-musik. Det, jeg er modstander af, er kravet om mundbind, som efter min mening reelt tjener en særdeles dyster dagsorden, som alle frihedselskende mennesker er etisk forpligtede til at kæmpe imod. Også selvom man kun kan gøre lidt som f.eks. at tage toget uden mundbind.

Hvis du bliver anholdt af politiet, så sig det som det: Du er overfølsom overfor fascisme. At tage mundbind er et tegn på, at du bukker dig for fascismen. Det udløser en psykosomatisk overfølsomhedsreaktion i form af vejrtrækningsbesvær og kvælningsformennelser, så du i henholdning til § 4 pkt. 5 i mundbindsloven har ret til at gå med munden bar.

Min tur i toget minder mig om det berømte billede af den tyske arbejder August Landmesser, der i 1936 nægtede at gøre Nazi-hilsen. Dengang var Nazi-hilsen symbolet på, at man underkastede sig det fascistiske tyranni. I dag er det mundbind. Hvad mon det bliver i morgen?