Jeg er lige kommet hjem fra en shoppingtur, der blev noget mere langvarig, end jeg havde forventet – inklusiv en konfrontation med corona-politiet.
Først gik jeg forbi Lagkagehuset på Ndr. Frihavnsgade, og til min store glæde så jeg flere kunder uden mundbind i butikken. Så jeg stak hovedet ind for at rose dem for deres mod. Jeg fandt så ud af, at Lagkagehuset simpelthen har lukket deres cafeområde for at blive fritaget for mundbindskravet, da det skræmte kunderne væk. Trist at de skal ofre den omsætning og kundeservice for coronismen.
Dernæst gik jeg i SuperBrugsen, hvor kassedamen opførte sig som en politibetjent over for nogle teenager, der ikke holdt nok afstand. Jeg talte med kassedamen om det, og det var tydeligt, at hun var bange for, at det rigtige politi ville komme og lukke butikken, hvis butikspersonalet ikke selv opførte sig som corona-politi overfor kunderne.
Dernæst gik jeg til mit stamsted Smag, hvor jeg har købt sund takeaway i flere år. Jeg gik selvfølgelig ind uden mundbind, og ekspedienten blev helt hysterisk. Jeg fortalte hende stille og roligt, at i henhold til mundbindslovens paragraf 4 punkt 5, så skal jeg ikke bruge mundbind, da jeg oplever vejrtrækningsbesvær og kvælningsfornemmelser derved. Det troede hun ikke på, så hun ringede til politiet, der kom med udrykning få minutter senere. I am not joking!
Politiet behandlede mig som om, at jeg var en farlig voldsmand eller terrorist. Det førte til en livlig diskussion ude på fortovet. Jeg optog det meste af samtalen med min telefon, og det vil jeg udgive her i min blog snart.
Opdatering; her er lydoptagelsen:
Politiet truede mig på forskellig vis, hvilket dog prellede af, da jeg insisterede på mine grundlovssikrede frihedsrettigheder og paragraffen i mundbindsloven. Så brugte betjentene lang tid på at tale med nogle af deres bagmænd, hvorefter jeg langt om længe fik lov til at gå. Jeg nåede dog forinden at synge min corona-fortolkning af Shu-bi-duas sexchikane-sang for en af betjentene:
Vi finder os ikke i coronanda*
Vi finder os ikke i coronanda
Det’ typisk, det’ os, der ska’ mind’ om Uganda
Vi finder os ikke i coronanda
* Coronanda = corona + propaganda
Til sidst fik jeg en række formaninger fra politiet inklusiv et forbud mod at komme i den butik igen. Jeg bukkede og sagde “Ja, far” og gik min egen vej i frihed. Jeg vil anbefale andre at gøre det samme. Frihedens vej er den sunde vej, om end den er blevet noget mere besværlig her på det sidste.
Og som jeg sagde til både de to politimænd og ekspedienten, så er vi alle ofre i denne groteske situation. Hvis ekspedienten i butikken blev skræmt over min insisteren på mine frihedsrettigheder, så beklager jeg det. Det var ikke min intention at gøre hende bange, og det forklarede jeg hende også, så hun kan tage det helt roligt. Jeg er formentlig den mindst voldelige blandt frihedskæmpende mænd i Danmark. Min hjerne og mine ord er mine våben – indtil det også bliver ulovligt at tænke og tale.
Nok om det. Nu vil jeg spise frokost, som ikke er fra Smag…
Tilføjelse 01.10.2020: Det er § 4 pkt. 3 i mundbindsloven for serveringssteder, hvor der står, at mundbind eller visir helt eller delvist kan fjernes, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser. Det, jeg henviste til i situationen, var mundbindsloven for offentlig transport m.v. Fritagelsen fra kravet om mundbind, hvis mundbindet giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser er dog det samme i de to situationer – transport og spisested – selvom det er henholdsvis punkt 5 og 3 i § 4. Jeg beklager fejlen.