Jo før du og dine kære vågner op og indser, at corona er krig – ikke mod et virus, men mod vores frihed – des hurtigere kan vi – folket – vinde krigen mod vores pengeliderlige magthavere.
Corona har intet med ægte sundhed at gøre. Der er ingen ordentlig dokumentation for, at det nye coronavirus er så farligt, som det bliver omtalt, ligesom der heller ikke er dokumentation for, at de politiske tiltag er nødvendige og virksomme. Corona er – i værste fald – som en influenza. Det plejer vi ikke at fjerne frihed og ødelægge virksomheder for.
Det er 3. Verdenskrig
Corona har derimod alt at gøre med moderne krigsførelse. Det er min klare opfattelse, at vi befinder os i starten af 3. Verdenskrig. Det er ikke så meget en fysisk krig med vold og magt. Det er mere en psykologisk krig med information som våben.
Jo før du indser, at det er krig, des hurtigere kan du begynde at kæmpe imod. Det positive ved de nye påbud om mundbind på flere offentlige steder er, at der kommer flere muligheder i hverdagen til at vise, at man er allergisk overfor fascisme og kommunisme, så man derfor får vejrtrækningsbesvær og kvælningsfornemmelser, hvorfor man kan lade være med at bruge mundbind uden at risikere hverken bøde eller fængsel.
Fjenden er IKKE corona!
Fjenden er ikke coronavirus. Fjenden er magthavere, der misbruger coronavirus til at fjerne frihed for private borgere og private virksomheder – ved at gennemtvinge voldsomme løsninger på små problemer – helt ude af proportioner! Hvad det eventuelle slutmål med dette globale, velkoordinerede misbrug af coronasituationen måtte være, kan vi kun gisne om. Men én ting er sikkert – i hvert fald i min optik – at målet med coronaprojektet absolut ikke er at optimere sundheden. Det er derimod våbengjort sundhed og misbrug af sundhed, der reelt sænker sundheden!
Hvis enhver person gør den lille smule, som hun eller han kan gøre i hverdagen, så kan vi sammen udgøre en national og global supermagt, der kan tippe magtbalancen til fordel for folket og friheden. Det kræver ikke så meget at lade være være med at bruge mundbind i tøjbutikken, på cafeen eller i supermarkedet. Det kræver måske nogle små verbale konfrontationer, men det er samtidig muligheder for at sprede budskabet – og en mulighed for selvudvikling og øvelse i at stå fast på det, man tror på, selvom det giver lidt bøvl.
Hvis du derimod tager mundbind på, så vil jeg opfatte dig på samme måde, som jeg ville have opfattet en Nazi-sympatisør under besættelsen i 1940. Det er 80 år siden, men det er principielt det samme nu som dengang, selvom metoderne er anderledes: Det er et forsøg på at besætte det danske folk og fjerne vores frihed til at bevæge os, samle os og ytre os. Jeg vil ikke finde mig i det. Vil du?