Jeg forstår godt, at det kan være svært at acceptere, at alle de toneangivende medier, myndigheder, politikere og eksperter lyver om corona.
Men sandheden er jo nok, at de fleste af dem ikke lyver med vilje. De er overbeviste om, at de taler sandt og arbejder for det gode.
Store globale bedrag som corona og 9/11 bliver formentlig gennemført ved at kontrollere forholdsvis få nøglepositioner i et socialt og hierarkisk magtsystem. Det forandrer systemet til at være baseret på falske narrativer om det pågældende emne. Når det har stået på i et stykke tid, så bliver systemet selvforstærkende, og flere og flere af de underordnede aktører i magtsystemet bliver afhængige af at fastholde det falske narrativ for at bevare deres gennemslagskraft og troværdighed.
Da de fleste moderne, mediesmadrede mennesker ikke er motiveret af at søge og fremme sandhed, så sørger bagmændene blot for, at alle de vigtigste magthavere under dem, der reelt ved, at det er løgn og bedrag, får noget ud af at gå med narrativet – og at de får meget at miste ved at gå i mod. Det gælder især nøglepersoner i regering, presse, myndigheder og eksperter. Derefter ruller lavinen af sig selv, hvor systemet gentager løgnen igen og igen, hvorved man til sidst bliver opfattet som en kætter, hvis man betvivler forudsætningerne for narrativet.
Fra 385 til 1862 kunne en kætter risikere at blive henrettet for kætteri. Sådan er det igen nu, bortset fra at henrettelsen er psykologisk, social og økonomisk på den måde, at man bliver frosset ude af systemet og ender som en fattig outsider. Fattigdom og isolation er konsekvenserne af sandhedssøgning i et bedragerisk, pengebaseret magtsystem. Og da de fleste ønsker at undgå den situation, så spiller de med, selvom de ved, at det er forkert.
Efter min opfattelse er de herskende fortællinger om både 9/11 og corona falske. De politiske beslutninger og konsekvenser (krig, nedlukning, mundbind, osv.) af både 9/11 og corona er ekstremt overdrevne og vildledte i forhold til de faktuelle beviser.
Det psykologiske fællestræk ved 9/11 og CoVid-19 er, at det er globale traumer. Når man har været udsat for et traume, så søger mennesker pr. automatik en stærk moder- eller fader-figur, der kan forklare, hvad der er sket, hvorfor det er sket, og som vil beskytte en mod, at det sker igen. Det handler om at beskytte sig mod følelsen af overvældende frygt. Den beskyttende autoritetsfigur i den kollektive bevidsthed kan f.eks. være George Bush eller Mette Frederiksen. Der skal enormt meget til for de fleste mennesker, før man rent psykologisk tør udfordre det første, bredt accepterede, tryghedsskabende narrativ, da udfordring af det medfører risiko for kognitiv dissonans (en meget ubehagelig psykologisk tilstand, hvor man prøver at opretholde to modstridende synspunkter samtidig), social udstødelse og voldsom angst.
Bedrageriske sammensværgelser behøver derfor ikke fungere sådan, at alle aktører ved, at det hele er baseret på en konstrueret løgnehistorie. Det er faktisk kun nødvendigt at kontrollere de øverste, centrale samlepunkter i det komplekse system af nyttige karriere-idioter og bevidstløse flok-får. Det er til gengæld meget vigtigt, at de centrale bedragere er betingelsesløst loyale overfor bedrager. Det kræver en meget særlig psyke og sammenhold, så disse nøglepersoner er meget nøje udvalgt og formet. De mindre centrale bedragere kan kontrolleres med god gammeldags pisk og gulerod, uden at man nødvendigvis behøver afsløre bedraget overfor dem. Man skal bare sikre sig, at de fortsat parerer ordrer.
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.