Find en krammeven i København

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook, hvor jeg hjælper folk med at søge krammevenner i København.

Du finder gruppen her.

Der kan du søge krammevenner M/K i København.

Ensomhed og social isolation er en af bivirkningerne ved den aktuelle coronasituation. Gruppen kan forhåbentlig gøre det lettere for folk at finde en ny krammeven og aftale fornuftige rammer for krammevenskabet.

Du kan som medlem frit skrive til andre medlemmer i gruppen og invitere på krammedate. Du skal kunne respektere et nej, og hvis du ikke får noget svar, så skal du opfatte det som et nej.

Du kan også skrive opslag i gruppen, hvor du f.eks. skriver lidt om dig selv, og hvad du søger. Alle opslag skal godkendes af en administrator, så der kan gå lidt tid, fra du har indsendt dit opslag, til det bliver synligt for andre i gruppen.

En krammeven er mand eller en kvinde, som du har aftalt at mødes regelmæssigt og kramme med, uden at I behøver blive kærester af den grund.

‘Kram’ forstås som alle former for kærlig berøring. Krammespektret er bredt. I den ene yderlighed har vi det rent åndelige kram, som kan være helt uden fysisk kontakt. I den anden yderlighed har vi krammesex. Derimellem kan man have forskellige former for kærlig berøring med hinanden uden fysisk sex.

Det er ingen faste regler for alle krammevenner. Det er op til hvert krammepar at aftale rammerne. Husk derfor:

  1. Kend dine lyster og grænser
  2. Kommuniker dem klart og tydeligt
  3. Respekter den andens grænser

Gruppen er etableret i et samarbejde mellem Sundhedsliberalt Folkeparti og Ny Østerbro Krammeklub.

Kærlig, behagelig fysisk berøring og nærkontakt er vigtigt for sundheden. Det gælder også den berøring, der er helt uden sex. Den form for berøring virker beroligende og angstdæmpende, og det har vi ekstra meget brug for i en så frygtfyldt tid som denne.

Kram med en partner med det rette energimatch kan endvidere være en måde at udvikle den spirituelle energi, som samtidig kan være en direkte orgasmisk oplevelse. Det er ikke nødvendigt at være nøgne og have fysisk sex for at opnå den spirituelle virkning af kram. Det er dog også muligt at integrere krammet i den fysiske sex i form af krammesex.

Uanset hvilken form for kram, du har lyst til og brug for, så er du hjerteligt velkommen i gruppen, som er gratis at bruge.

OBS: Du skal være fyldt 18 år for at være med, og du skal være i stand til at kommunikere klart, tydeligt og personligt ansvarsfuldt om dine intime grænser.

Anmod om optagelsen i gruppen nu: Find en krammeven i København

3 2 votes
Article Rating
Tilmeld
Besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments