Vi siger nej tak til mundbind

Hver gang du bruger mundbind, så medvirker du med din underkastelse i det igangværende forsøg på bedragerisk, fascistisk overtagelse af magten i Danmark baseret på misbrug af sundhed og irrationel, medieskabt frygt for corona. Du viser med dit brug af mundbind, at du underkaster dig et udokumenteret og unødvendigt krav fra det sundhedsfascistiske magtsystem. Det kan også være, at du blot viser, at du ikke kender loven og dine rettigheder til ikke at bruge mundbind, hvilket også er slemt. Eller det kan være, at du viser, at du er et bevidstløst får, der blindt følger flokken af simpel frygt for de andres vrede og eventuelle udstødelse. Det er også slemt, hvis du ikke tør handle på dine værdier, når du befinder dig i en gruppe!

Hver gang du ikke bruger mundbind, deltager du i det stille folkeoprør mod sundhedsfascistisk tyranni og diktatur. Du viser, at du kender reglerne og din ret til ikke at bære mundbind, fordi du oplever vejrtrækningsbesvær og kvælningsfornemmelser. Du viser, at du har modet til at være den eneste i en flok, der går imod strømmen og insisterer på frihed og sandhed midt i galskab og løgn. Du viser også, at du har tillid til, at dit immunforsvar nok skal kunne overvinde det coronavirus, hvis det invaderer din krop. Du viser, at du har forstået essensen i disse vise ord af Edmund Burke: “Ingen begik en større fejl end ham, der intet gjorde, fordi han kun kunne gøre lidt“. Du ved, at stor forandring skabes med mange små skridt. Hver gang du ikke bruger mundbind, så tager du et lille skridt i retning af den store frihedsrevolution, hvor folket tager magten tilbage fra dem, der har penge som den største værdi i deres liv. Hver gang du viser, at man ikke behøver bruge mundbind, så inspirerer du andre til at gøre det samme. Mange bække små kan skabe en gigantisk strømflod, der skyller Satan ud af Christiansborg!

Hold op med at vente på, at nogen andre gør noget stort. Start i dag med at gøre den lille smule, som du selv kan gøre for at gå imod coronastrømmen og insistere på frihed i sundhed. Men lad være med at mobbe dem, der bruger mundbind. Det kan være, at de har en god grund til det, og frihed i sundhed omfatter også retten til at bære mundbind, hvis man vil det. Problemet nu er, at sundhed er blevet vendt på hovedet. Sammen kan vi få sundhed til at vende den rigtige vej igen!

Del gerne dette indlæg med dem, du kender, som stadigvæk bruger mundbind.

Støt Sundhedsliberalt Folkeparti

5 4 votes
Article Rating
Tilmeld
Besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments