Hvem får mest ret? George Orwell eller Aldous Huxley?

Det er min opfattelse, at både Orwell og Huxley har ret i deres forudsigelser af fremtidens samfund, og at det hele foregår lige her og nu i hyggelige Danmark.

Jeg er blevet gjort opmærksom på denne interessante YouTube-video, der diskuterer de to forskellige fremtidsdystopier fremsat af henholdsvis George Orwell og Aldoux Huxley.

Spørgsmålet er, hvordan Danmark og resten verden er ved at blive – mest som Orwell beskrev det eller mest som Huxley?

George Orwell var den engelske forfatter og journalist Eric Arthur Blairs pseudonym. Han udgav i 1949 en dystopisk roman med titlen 1984.

Aldous Huxley var en anden engelsk forfatter, som i 1932 udgav romanen Fagre nye verden, som også formidlede dystre perspektiver for fremtiden. En fremtid som måske nu er blevet til nutid.

De to romaner beskriver to forskellige strategier, hvorved magthaverne fjerner menneskers frihed i en dyster fremtid. Man kan argumentere for, at deres fremtidsdystopier i skræmmende grad er ved at blive virkelige i Danmark og resten af verden i dag – hvis vi ikke vågner op og spreder lys i mørket.

Bedragerisk propaganda er den gennemgående strategi blandt magthaverne i både 1984 og Fagre nye verden. Når man ser på, hvordan det er lykkedes magthaverne at erstatte journalistik med propaganda ved samtlige medier i Danmark i løbet af de sidste to årtier, så må man konkludere, at både Orwell og Huxley havde ret i den forudsigelse. Journalistik findes simpelthen ikke længere. I hvert fald ikke ved nogle af de medier, der modtager statsstøtte. Man kan måske godt stadigvæk finde nogle få eksempler på rigtig journalistik, men det er min vurdering, at det højst er 1 % af den “journalistiske” produktion ved disse medier.

To forskellige psykologiske strategier

Orwell og Huxley formidler i deres berømte romaner to forskellige psykologiske strategier til at kontrollere folket. Hvor Orwell forudser, at der vil blive brugt frygt, smerte og fysisk kontrol, så forudser Huxley, at folket vil blive forført og passiviseret af deres begær efter nydelse og uendeligt materielt forbrug. Mange akademikere ynder at fremsætte det som netop to forskellige strategier, men måske er det virkeligheden to sider af samme sag med frygt for lidelse som det gennemgående tema. Set i den kontekst er coronaen perfekt til at skabe frygt for sygdom og lidelse, hvorefter den frygtfyldte befolkning ikke tør andet end at gøre, hvad de får besked for at undgå den frygtede corona-lidelse.

Når man ser på danskernes fortsatte optagethed af sanselig nydelse (herunder hygge), materielt overforbrug og hjernedød underholdning, som under coronaen ganske vist er mere flyttet til nettet og privaten, så har Huxley ret i sine forudsigelser om folkelig dumhed og ignorance via hedonisme.

Når man ser på forslaget til ny epidemilov, så har Orwell ret i, at politistaten bliver en realitet, og at der også vil blive brugt fysisk vold og magt for at få folket til at makke ret, så de ofrer deres frihed for at undgå lidelse.

Videoen diskuterer også det kollektivistiske aspekt, hvor man kan tilføje, at frygten for corona har været det, der har skabt en ny form for kollektivitet, og hvor World Economic Forums ønsker om nulstilling af verdensøkonomien og den fjerde industrielle revolution med coronaen om det legitimerende omdrejningspunkt skaber det nye fællesskab, der baner vejen for magthavernes fortsatte undertrykkelse af det frie folk.

5 7 votes
Article Rating
Tilmeld
Besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments