Al den snak om ‘smittetal’ er absurd

Danmark og resten af verden er lukket ned på grund af stigende ‘smittetal’ af corona og CoVid-19. Men man skal ikke tænkte særligt dybt over det, før man indser, at al den snak om ‘smittetal’ er absurd.

Hvad betyder det egentlig, at man er ‘smittet’ med corona? Det betyder, at man har fået stukket en vatpind ned i halsen, hvorefter en PCR-test har givet et positivt resultat. Sagen er bare den, at 97 % af de positive testresultater er falsk positive. Og man kan i det hele taget ikke stille covid-diagnosen ud fra en PCR-test alene. At være testet ‘coronaposiv’ betyder derfor næppe hverken, at man har det nye coronavirus i kroppen, eller at man har den nye covid-sygdom. Det er dybest set en ubrugelig test, der ikke kan bruges til andet end at øge frygten og derved endnu mere panik-politik.

Når vi hører de daglige nyheder om stigende ‘smittetal’, så får man indtryk af, at det handler om syge mennesker. Men det gør det ikke nødvendigvis. Man kan nemlig sagtens være ‘smittet’, og man kan sågar sagtens have ‘covid’ uden at have nogen som helst reelle tegn på sygdom. ‘Smittetallet’ siger derfor ikke noget om sygeligheden. Det siger kun noget om udbredelsen af en meget kritisabel biokemisk test.

For at stille en sygdomsdiagnose, så skal man foretage differentialdiagnose. Det betyder, at man skal udelukke andre kendte årsager til sygdommen. Det kræver for det første, at der rent faktisk er sygdomssymptomer, hvilket der absurd nok ikke behøver være for at stille covid-diagnosen. At blive PCR-testet positiv for corona er ikke et sygdomstegn i sig selv. Og i den daglige propaganda hører vi aldrig noget om, hvor mange af de ‘smittede’, der rent faktisk er syge, og hvad de i givet fald har af symptomer.

For første gang i dansk medicinsk historie har vi en sygdom, hvor man let og elegant springer differentialdiagnosen over. Derudover har vi for første gang i dansk medicinsk historie en ny påstået årsag til sygdom, som stort set alle bliver testet for, når de går til lægen, eller kommer på hospitalet, uanset hvad de fejler eller søger behandling for. Systemet er simpelthen gearet til at overestimere den sande forekomst af corona og covid i en helt ekstrem grad. Og de fleste læger finder sig i det, da de jo er en del af systemet, så de bliver truet på deres levebrød, hvis de ikke makker ret.

Når det er sagt, så tvivler jeg sådan set ikke på, at der findes et nyt coronavirus. Jeg tvivler heller ikke på, at der findes nye mutationer af det. Det tvivler jeg ikke, fordi der i hele menneskehedens historie har været coronavirusser, som hele tiden opstår i nye former og mutationer. Sådan er virus bare. Det er der ikke noget nyt i. Det er der ikke noget farligt i, så længe immunforsvaret fungerer ordentligt. Ja, det kan ligefrem styrke og træne immunforsvaret at blive udfordret af virus af og til, også selvom man bliver syg af det. Det, vi kalder sygdom, er en del af sundhed. Det er den del af balancen. Det er en del af livet. Når vi desperat prøvet at undgå én sygdom, så øger vi samtidig risikoen for en masse andre – og vi kan reducere vores frihed så meget, at vi til sidst lever i et isoleret sundhedsfængsel. Det er præcis, hvad der sker nu i hele verden med det globale coronabedrag. For det er netop, hvad det er; et globalt bedrag, der er drevet af noget helt andet end folkesundhed, nemlig god, gammeldags magtliderlighed hos den alt for rige og magtfulde elite, der er rystende bange for, at folket skal opdage, hvad der foregår, og hvilke massemanipulerende metoder de bruger for at holde folket nede. Nu behøver de ikke længere være bange for os, da vi alle render rundt og via coronaen er blevet bange for hinanden! Det er den ultimative del og hersk taktik, når det ikke længere er grupper i befolkningen, der er bange for hinanden, men individer der er mange for alle andre individer. Og de fleste er faldet pladask for det. Godt gået!

Tilmeld
Besked om
5 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
Thunderfoot
Thunderfoot(@thunderfoot)
tirsdag, 5 januar 2021, 14:33 14:33

Hej Per,
Spot on… kunne man finde, have eksemplar på personale der er truet? Ligesom vi råber på beviser, så må vi også kunne bevise vores påstande – hvis du kan følge mig.

Og Godt Nytår

/Jannick

Cheeserider
Cheeserider(@cheeserider)
fredag, 8 januar 2021, 22:44 22:44

Kære Per

Hvor er kilden på, at 97% af PCR tests er falsk positive?

I øvrigt har du totalt misforstået konceptet med diferentialdiagnoser. Det er diagnoser som man skal overveje, særligt hvis der er noget som ikke stemmer overens med den initielle vurdering.

Fælgeligt har du også helt misforstået, at alle testes, uanset symptomer. Det er ikke tilfældet i primær sektor, hvor langt de fleste patienter ses.

Monkole
Monkole(@monkole)
søndag, 10 januar 2021, 13:52 13:52

Din kilde forholder sig ikke til falske positiver, men til en gradueret virusload, som den specifikke artikel ikke mener er relevant. Det er på ingen måde det samme som en falsk positiv!!. Det er simpelthen misinformation det du har gang i!
Vil du i øvrigt forholde dig til, at du derudover både har misforstået konceptet differentialdiagnose, og den aktuelle test-strategi? 🙂