Jeg har også en anden MeToo-sag i min historie, som jeg endnu ikke har været offentlig om. Jeg blev i 2015 fyret fra et job, fordi direktøren og ejeren forelskede sig i mig og ville have mig for sig selv. Jeg kunne også godt lide hende, men da jeg var erklæret polyamorøs, så kunne jeg ikke give mig til hende 100 %, som hun ønskede. Derfor kunne hun til sidst ikke længere have mig ansat, mente hun.

Jeg har tit tænkt på, hvordan den sag ville have været, hvis den var foregået få år senere, og hvis jeg havde været en kvinde, og ejer-direktøren havde været en mand. Ville jeg have meldt hende til politiet eller til B.T.? Ville jeg have hængt hende ud som en grænseoverskridende krænker på de sociale medier? Ville jeg have badet i den healende flod af medlidenhed for og spotlight på stakkels mig?

Nej.

Der skal to til tango. Jeg gik selv med til det hele, og hendes tilbud var særdeles forførende. Ja, hun havde på en måde magt, men på en anden måde, så var det også frækt og lækkert. Jeg tillod hende at have magten. Jeg kunne jo bare have sagt nej. Og en del af mig tænder åbenbart på rige, magtfulde, gavmilde kvinder…

Blev jeg udnyttet af hende? Sikkert.

Udnyttede jeg selv hende? Sikkert.

Jeg mener også, at det var hende, der fortalte mig, at sex er verdens ældste valuta. Det har hun nok ret i. Jeg gav den med glæde til hende – og til de andre kvinder jeg så samtidig ved siden af – til hendes store irritation. Det var så det, der gjorde hende så sur, at hun til sidst ikke så anden udvej end at fyre mig. Det forstår jeg sådan set udmærket, når jeg sætter mig i hendes sted.

Det særlige ved sex som valuta er, at man kan først betale med det, og derefter kan man i dagens Danmark afpresse køberen med trusler om at afsløre, at man har betalt med det. Eller man kan købe sex for penge og så derefter afpresse sælgeren med trusler om at afsløre, at man har købt sex. Det har jeg også prøvet, altså at modtage trusler, men det er en anden sag.

I stedet for at ynke over det, der kan opfattes som en MeToo-krænkelse fra en direktør-kvinde mod stakkels, hjælpeløse mig, så vil jeg i stedet opfordre andre smukke, rige og gavmilde direktør-kvinder til at komme ud af busken: Jeg er ledig på jobmarkedet! 🙂