Coronajournalister er prostituerede

Ny sag viser meget tydeligt, hvordan pressen i Danmark kopierer pressemeddelelser i stedet for at lave journalistik.

Det er ikke journalistik at trykke en pressemeddelelse, da enhver der meddeler sig til pressen gør det, fordi man har en særlig interesse i, at et bestemt budskab kommer ud. Den særlige interesse bør en rigtig journalist forholde sig kritisk til. Når man taler med journalister og redaktører, så har de alle mulige undskyldninger – såsom tidspres og økonomisk pres – for at det ikke længere er muligt at bedrive ordentlig journalistik på de journalistiske redaktioner på landets medier. Jeg giver ikke en skid for de undskyldninger. Når man ser på, hvor mange millioner og milliarder de får hvert år til at drive ‘public service’, så er det simpelthen løgn, at de ikke har ressourcer til at foretage ordentlige journalistik om de mest alvorlige emner for Danmarks sundhed og fremtid. Hvis man altså mener, at ‘public service’ omfatter kritisk journalistik og ikke blind, automatisk formidling af beskeder fra magthaverne til folket.

Her er et aktuelt eksempel på, hvordan den “frie” presse i Danmark “tilfældigvis” finder på præcis samme overskrift til nyheden om to vaccinerelaterede dødsfald. Sandsynligheden for, at samtlige redaktører finder på præcis samme overskrift, uden at overskriften er dikteret af en fælles kilde på tværs af medierne, er ekstremt lav. Eksemplet viser, at pressen i en så for folkesundheden alvorlig sag som denne vælger at stole på en pressemeddelelse, der i juridisk forstand er at opfatte som et partsindlæg, i stedet for at foretage selvstændig, undersøgende, kritisk journalistisk. Selvom det er den nye normal for pressens rolle i det korporativt kommunistiske samfund, så er det intet mindre end en skandale!

Journalisterne på redaktionerne påstår, at de er underlagt et kolossalt tidspres og konstante deadlines, der ikke levner tid til undersøgende journalistik. Jeg tvivler ikke på, at det er sådan de oplever det. Jeg forstår derimod ikke, at de ikke siger op, når de ikke kan få lov til at udføre det arbejde, som de er ansat til. Alle føler sig fanget i systemet, og selvom trangen til oprør er der, så gør afhængigheden af penge at ingen tør handle på den indre stemme af retfærdighed. I stedet tager man sin mundkurv på, holder kæft og prostituerer sig selv på en langt, langt værre måde, end hvis man kun solgte sex. Jeg foreslår derfor, at journalister siger op og søger ind i sexbranchen i stedet for, hvor de vil gøre meget mindre skade.

4.9 9 votes
Article Rating
Tilmeld
Besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments