Ekstra Bladet og politiet forvrænger Stormen på Bedwood

Fredag aften den 15. januar 2021 var jeg vidne til en begivenhed, der vil gå over i Danmarks-historien: Stormen på Bedwood. Jeg er nu også vidne til, hvordan det statsstøttede medie Ekstra Bladet og politiet fuldstændigt forvrænger begivenhederne den aften.

Bedwood er et hostel i Nyhavn, som den aften havde udlånt lokalet til et privat, meningsdannende, politisk arrangement. Jeg deltog selv som taler og debattør. Det betyder, at man er beskyttet af Grundlovens bestemmelser om forsamlingsfrihed, der trumfer eventuelle coronaregler.

Ekstra Bladet skriver senere på aftenen denne nyhedshistorie om begivenhederne. Allerede i overskriften – ‘Politiet rømmer adresse: For mange samlet’ – er der faktuelle fejl. Sandheden er, at politiet ikke rømmede adressen. De ville sikkert gerne have gjort det, men de blev mødt af en flok juridisk bevidste frihedskæmpere, der med Grundloven i hånden råbte de seks betjente ud af lokalerne, så de unge betjente skræmte måtte trække sig tilbage. Da politiet var trængt tilbage, så fortsatte vi stille og roligt vores politiske møde som planlagt.

Ekstra Bladets historie er et godt eksempel på, hvordan også det medie igen og igen laver propaganda i stedet for journalistik om coronakrigen. Ekstra Bladet vælger udelukkende at bringe politiets udlægning af begivenhederne i stedet for at tale med nogen af os fra det frihedselskende folk, der rent faktisk var til stede og iagttog politiets voldsomme fremfærd.

Jeg havde selv svært ved at tro mine egne øjne, da jeg så, at politiet havde tilkaldt en låsesmed for at låse sig ind i de lokaler, hvor vores meningsdannende arrangement foregik. Det er en klokkeklar overtrædelse af Grundloven. Den lille rest, jeg måtte have af tro på, at dansk politi da ikke kunne være blevet fascistiske overfor os, folket, forsvandt i det øjeblik. Politiet tiltvang sig adgang til private lokaler med et lovligt arrangement, hvor vi netop diskuterede den tiltagende fascisme under dække af corona, hvilket gjorde situationen ekstra paradoksal, absurd og selvbekræftende.

Hvis Ekstra Bladets skribent, der kalder sig Emmely Smith, var journalist og ikke propagandist, så ville hun have ulejliget sig med at kontakte arrangøren for at få en kommentar til politiets udlægning af hændelsen. Når Ekstra Bladet vælger ikke at gøre det, så viser de også, at de står på politiets og ikke på folkets side i den igangværende coronakrig.

Ekstra Bladet havde engang som motto, at de tør, hvor andre tier. Det var så i de meget gamle dage, da Ekstra Bladet for længst er holdt helt op med at udføre rigtig journalistik og da slet ikke magtkritisk journalistik. De synes sikkert selv, at de laver magtkritisk journalistik, når de dækker personfnidder i børnehaven på Christiansborg, men det er pseudokritik om pseudokonflikter, der fjerner fokus fra den frihedskamp og 3. Verdenskrig, som vi reelt befinder os i nu.

Stormen på Bedwood vil gå over i historien, som den aften, hvor politiet krænkede folkets politiske frihed, og hvor folket svarede igen med Grundloven og retfærdig vrede. Vi er mange, der parate til at gå i fængsel eller det, der er værre for at forsvare Danmarks frihed – så de kan godt begynde at bygge til!

Tilmeld
Besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments