Afbrænding af Mette Frederiksen-dukke ligner falsk flag-propaganda

Jeg var der, da det skete. Jeg stod højst 10 meter væk fra den lygtepæl ved Forum på Frederiksberg, hvor der i går aftes pludselig blev sat ild til en Mette Frederiksen-dukke med et tilhørende skilt med denne tekst:

“Vores FÆLLES indsats er helt afgørende.
vi MÅ og SKAL bekæmpe VIRUSSEN
Vi får brug for SAMFUNDSSIND
HUN MÅ OG SKAL AFLIVES”

Jeg har aldrig set så mange propaganda-liderlige journalister og fotografer strømme til og samles om en lygtepæl før. Min første tanke var, at det var iscenesat for pressen. Ligesom jeg under hele den forudgående march til Men In Black-demonstrationen gennem København havde tænkt, at de mange photo shoot-pauser undervejs med ufatteligt mange pressefotografer til stede i flok foran demonstranterne også var planlagt med ordrer fra et højere politisk sted.

Propaganda-resultatet af det, jeg mistænker for at være et falsk flag-propaganda-angreb på frihedsbevægelsen, kan bl.a. ses i denne artikel i B.T. Formålet kan være at iscenesætte og italesætte alle frihedskæmpere som potentielle mordere, der nu har gjort sig selv fortjent til de værste coronarestriktioner såsom frihedsberøvelse på ubestemt tid. Det kan magthaverne kun få befolkningen til at gå med til, hvis de får skabt en opfattelse af, at “vi” er en flok morderiske psykopater.

Sandheden om frihedsbevægelsen er imidlertid en helt anden end den, der bliver fremført i de hjernevaskende medier. Jeg talte med Men In Black-arrangørerne og mange af deltagerne før, under og efter demonstrationen i går. Alle, jeg talte med, udtrykte kun kærlige, ikke-voldelige intentioner, men samtidig en alvorlig bekymring for den coronafascistiske politik, der bliver ført mod befolkningen i Danmark og resten af verden. Det er en følelse af retfærdig indignation, der ansporer til modstand.

Deltagerne i marchen var helt almindelige mennesker. Unge, voksne, ældre. Forældre med børn i klapvogn. Handicappede på trehjulere. Intelligente, oplyste, frihedselskende mennesker fra nær og fjern. Demonstrationen forløb helt fredeligt. Det var først efter demonstrationen, at der opstod uro.

Jeg fornemmede også, at der var nogle bøller i forsamlingen, der måske ikke gik så meget op i den politiske sag, men mere så det som en mulighed for at lave ballade og slås med politiet. Jeg ved derimod ikke, hvorvidt disse bøller var autonome, eller de var påvirket af agent provocateurs sendt i byen af det magtsystem, der frygter frihedselskende mennesker og derfor har brug for at skabe en falsk opfattelse af, at vi og ikke de er den nye, mørke ondskab i Danmark.

Dukkeafbrændingen er et aktuelt eksempel på en sag, hvor folket ikke kan stole på politiets efterforskning. Vi har brug for en ny instans, der foretager selvstændig, privat efterforskning af mistanker om kriminalitet mod folkefriheden.

Tilmeld
Besked om
4 Comments
ældste
nyeste flest stemmer
Inline Feedbacks
View all comments
clwnthr.
clwnthr.
søndag, 24 januar 2021, 11:53 11:53

Ser problemerne ikke umiddelbart ud til at stamme fra udelukkende maske- og elefanthue-klædte eller hur ?

Ole Lochmann
Ole Lochmann
mandag, 25 januar 2021, 19:31 19:31
Reply to  clwnthr.

Jeg har fået at vide på FB siden Frihed, at dukken hang på lygtedpælen kl 17.30 da demonstrationen startede kl 18. Nogen der så hvem det antændte den, eller har video af det? Kunne være interessant at grave lidt dybere ned i det. Hvis det er falsk terror, så finder vi ud af det.

Ole Lochmann
Ole Lochmann
søndag, 24 januar 2021, 20:15 20:15

Jeg tænker også om nogen så demonstranter gå med en sådan kukke under demonstrationen? Det ville jo være oplagt at have den med! Eller var den nogen som “pludselig” dukkede op? Altså havde siddet derhjemme indtil de tænkte så nu tager vi til byen og brænder dukken af…??!?! Min første indskydelse var også falsk terror, som vi jo har set massevis af gange de senere år. Nå ja, hvad med Krudttønden… hvem var der forresten der var justitsminister på det tidspunkt??

Ole Lochmann
Ole Lochmann
søndag, 24 januar 2021, 20:16 20:16