Skræmmende, men forventet udvikling: Regeringen er blevet enige med erhvervslivet om at indføre et digitalt coronapas.
Det oplyste fungerende finansminister Morten Bødskov (S) på et kontrolleret pressemøde i morges for godkendte journalister sammen med administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen og administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.
Ifølge mainstream-mediet TV2, der deltog i pressemødet, vil det digitale coronapas give ‘ekstra tryghed’, når dansk erhvervs- og kulturliv åbnes igen i et land, der ‘stadigvæk er hårdt ramt af coronapandemien’. TV2 stillede ingen kritiske spørgsmål til de offentlig/privat-magthaveres lancering af coronapasset.
Lancering i flere trin
Det forventes, at coronapasset vil blive lanceret i flere trin. Første trin er en udgave, der kan installeres som en app på mobiltelefonen med oplysninger om vaccinestatus. Første trin vil være for erhvervsrejsende, så de hurtigt og fleksibelt kan rejse mellem lande. Næste trin vil være en udgave for alle danskere, hvor et gyldigt coronapas (vaccinepas) vil være påkrævet for adgang til bl.a. restauranter, konferencer, musikfestivaler og sportsbegivenheder.
Kollaboratørerne i lanceringen af coronapasset omfatter bl.a. finansminister Morten Bødskov (S), administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, samt talsmand for Smukfest, Søren Eskildsen.
Coronapasset er en del af drejebogen fra besættelsesmagten, der bl.a. omfatter World Economic Forum med Klaus Schwab i spidsen samt Bill Gates fra medicinal- og styresystemindustrien. Målet er at besætte så mange personers sind og adfærd som muligt i de invaderede lande, som omfatter stort set samtlige lande i hele verden. Besættelsen vil stå på, indtil folket opdager, at vi er blevet besat, hvorefter de skyldige og deres kollaboratører vil blive efterforsket, retsforfulgt og straffet.
Flere og flere vågner op i denne tid, samtidig med at systemet prøver at lukke munden på os, der er i front med det oplysende arbejde. Jeg kan f.eks. ikke længere lave livevideoer på hverken min egen eller andres profiler på Facebook. Systemet vil naturligvis ikke lykkes med at besætte os alle, og til sidst vil Danmark blive et frit land igen – og forhåbentlig tilmed med en ny forfatning som erstatning for Grundloven så vi kan få endnu mere frihed, end vi havde før coronabesættelsen.
Jo mere mørket trænger sig på, des mere tydeligt vil lyset og lyskontakterne fremstå. Jo mere vil vi stå sammen og varme os mod mørkets kulde.
Fat mod og stå fast. De kan ikke slå os ihjel. Vi er en del af dem selv.
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.