Er du konspirationsbenægter eller patologisk autoritetstro?

Som en hjælp til at forstå og kommunikere bedre om verden så foreslår jeg, at vi begynder at bruge begreberne ‘konspirationsbenægter’ og ‘patologisk autoritetstro’ i vores sprog.

Her er definitioner og forklaringer på de to nye ord:

Konspirationsbenægter

En konspirationsbenægter er en person, der benægter muligheden for konspiration (sammensværgelse). Konspirationsbenægtelse kan være relateret til hukommelsesproblemer herunder fortrængning af egne erindringer om, at to personer i hemmelighed har rottet sig sammen mod en, f.eks. i børnehaven. Da dette barndomsminde kan være meget ubehageligt, så fører det til fortrængning og generel benægtelse af, at konspirationer – små som store – forekommer i verden.

En radikal konspirationsbenægter er helt ude af stand til at tro, at der finder en sammensværgelse sted, selvom alle beviser tyder derpå. Han vil derfor hellere tro på tilfældighed, inkompetence eller løgn, da det beskytter ham mod at mærke smerten fra de tidlige erindringer. En konspirationsbenægter vil derfor være tilbøjelig til ukritisk at tro på tilfældighedsteorier, inkompetenceteorier og politisk propaganda, da alternativet både fremkalder kognitiv dissonans og genoplevelse af fortrængte traumer.

En konspirationsbenægter vil eksempelvis benægte enhver teori om, at coronaen ikke kun handler om at bekæmpe et nyt virus, men også om at indføre et nyt globalt tyranni med våbengjort folkesundhed.

Patologisk autoritetstro

Patologisk autoritetstro er blind, ukritisk tro på alt, hvad en person eller myndighed med autoritet kommunikerer ud. Autoritetstroen er patologisk, når den medfører overbevisninger, der er skadelige for den enkeltes egen eller for andres fysiske, mentale eller sociale helbred. Den er endvidere patologisk i den forstand, at troen er så rigid, at selvom fakta gentagende gange taler stærkt imod, at autoriteten har ret, så vælger den ramte alligevel at stole på autoriteten i stedet for at tænke selv.

Patologisk autoritetstro kan under coronabesættelsen bl.a. komme til udtryk ved, at man bruger mundbind, selvom man oplever det som stærkt ubehageligt, og selvom man ved, at man faktisk ikke behøver at bruge det, når man får vejrtrækningsproblemer af det. Det kan også komme til udtryk ved, at man på anden vis makker ret og efterfølgende afstår fra at klage over autoriteter og myndigheder, der i coronaens navn tvinger en til at gøre eller udholde noget, som der ikke er lovhjemmel for, at man skal gøre eller udholde. Den patologisk autoritetstro stoler mere på autoriteten end på loven, som autoriteten jo også er forpligtet til at overholde, hvorved der sker i magtforskydning fra lov til autoritet i samfundet, hvis den patologiske autoritetstro bliver udbredt.