Fredelig demonstrant: – Politibetjent brækkede mit håndled med vilje

En 48-årig mand, der bruger hænderne i sit erhverv, fortæller til PerBraendgaard.dk, at en politibetjent brækkede et håndled på ham i forbindelse med en demonstration foran Christiansborg den 19. januar 2021. Han har nu hånden i gips og kan se frem til et langt genoptræningsforløb, der forhindrer ham i at udføre sit arbejde, når det forhåbentlig snart bliver lovligt at arbejde i Danmark igen.

Den 48-årige mand, lad os kalde ham C, deltog i den fredelige demonstration mod epidemiloven på Christiansborg Slotsplads om eftermiddagen den 19. januar. Han forlod demonstrationen for at tage sig af en arbejdsopgave og vente tilbage kl. lidt i 20, da han havde set en livevideo, hvor de andre fredelige demonstranter havde stået arm og arm i solidaritet mod trusler om anholdelser fra politiet, mens vores ikke så folkelige Folketing stemte epidemiloven igennem i 1. behandling.

C ville tage tilbage og give et skulderklap til de andre demonstranter på vejen hjem. Da han kommer tilbage til slotspladsen ser han en af de andre demonstranter i lettere oprevet sindstilstand i diskussion med politiet midt på pladsen. C går hen til manden, der var frustreret over, at politiet havde anholdt hans kæreste for at råbe ukvemsord, og får manden talt til ro, der trækker hen til resten af demonstranterne ved Rytterstatuen.

Nogle minutter senere går politiet til angreb på forsamlingen ved Rytterstatuen. Manden med den anholdte kæreste gemmer sig bag C, hvorfor politiet vælger at anholde begge to, selvom C ikke havde råbt noget som helst til politiet. Anholdelsen foregår som et overfald, hvor politiet springer på dem. C ender på jorden, og da han rejser sig bliver han taget i førergreb af to betjente. Hans ene håndled bliver i den forbindelse bøjet så meget, at det ifølge C gør afsindigt ondt. Han gør ingen modstand og beder blot politiet passe på, da han bruger hænderne til sit arbejde. Det responderer politiet ikke på. C bliver på denne måde ført 40-50 meter hen til politiets mandskabsvogne, hvor han bliver overleveret til andre betjente. Ved overleveringen vælger den betjent, der holder C i førergreb, at sende en hilsen ved at lægge al kraft i at bøje håndleddet yderligere. C hører, at det siger et knæk, og smerten stiger nu til et endnu højere niveau. C bliver iført strips og lagt på jorden på maven med armene på ryggen.

C bliver kørt til politistationen i Bellahøj, og selvom han flere gange gør opmærksom på, at den er helt gal med håndleddet, så bliver han ikke tilset af nogen læge. C er overbevist om, at betjenten brækkede hans håndled med vilje. C mener også, at politiet i deres behandling af ham på politistationen behændigt prøvede at undgå at få det brækkede håndled med i politirapporten.

C blev sendt hjem igen senere samme aften med en sigtelse efter straffelovens § 119 stk. 4, der har en strafferamme på 1½ års fængsel.

C tog senere på Bispebjerg Hospital, hvor han fik konstateret et 100 % brud og risiko for endnu et brud.

C har klaget over politiet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Hvad kan vi lære af det? Skal vi lade være med at tale folk til ro? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Vi skal derimod sætte endnu mere spotlight på politiets overgreb på fredelige demonstranter og insistere på, at en politimand skal stå lige så meget til ansvar for vold, som enhver anden borger i Danmark skal gøre. Hvis Cs forklaring er sand, og det tror jeg, at den er, så er der tale om en regulær voldsforbrydelse, hvor den skyldige betjent efter min mening bør sigtes efter straffelovens § 150, der ville kunne give betjenten op til 3 års fængsel, hvis der altså var retfærdighed og lighed for loven i Danmark.