Episode 3: Mindfulness, cannabis og OCD

Velkommen til episode 3, der fortsætter, hvor episode 2 slap.

Mange års psykoterapi og meditation havde ikke været i stand til at åbne op for de fortrængte minder, som OCD’en så effektivt havde hjulpet mig til ikke at huske og føle. Der begyndte først at opstå sprækker i forsvaret, da jeg krydrede mindfulness-meditationen med lidt dampende cannabis og musik fra min barndom.

Minderne kom tilbage gradvist fra session til session som åbenbaringer af noget, som jeg egentlig altid havde vidst, men som jeg havde haft lagt låg med lås på, da summen af oplevelserne til sidst blev for meget at rumme i mit 15-16-årige sind. Det var den alder, jeg havde, da OCD’en startede.

De første fortrængte minder, der dukkede op, var minder om sex med en jævnaldrende dreng, da jeg var ca. 13-14 år eller deromkring. “Fuck, fuck, fuck er jeg i virkeligheden gay?? Er det, hvad jeg har fortrængt i alle de år??”, tænkte jeg, mens jeg nu som 46-årig lå på madrassen og iagttog de nye glimt af gamle minder fra barndommens gade. Det kunne også forklare, at jeg ikke havde haft succes med langvarige kæresteforhold til kvinder.

Nå, men det måtte jo komme an på en prøve. Så jeg begyndte at studere homoerotisk foto- og videokunst, hvilket der er ganske store mængder af på internettet, fandt jeg ud af. En nær veninde var behjælpelig med at sætte mig i kontakt med en biseksuel mand, så jeg kunne finde ud af, om det var noget. Han kom forbi og var klar på det hele. Min krop var ikke klar på noget som helst, så jeg endte med bare at se på, at de to havde sex med hinanden. Jeg havde ikke engang lyst til at være med. Tværtimod dukkede der nye lag af angst og jalousi op, som jeg valgte at eksponere mig for.

Jeg investerede også i et analt massageapparat for at undersøge, om der var nogle fortrængte lyster der. Det var der heller ikke. I bedste fald kunne jeg føle massagen af prostata som behagelig, men det var som en afslappende kropsmassage uden nogen form for seksuel lyst i mit tilfælde.

Efter nogle flere eksperimenter og undersøgelser i den virkelige verden måtte jeg konkludere, at jeg hverken var homo- eller biseksuel. Ikke længere i hvert fald. Men genopdagelsen af de fortrængte minder om uskyldig, naturlig, homoseksuel leg med min jævnaldrende drengeven dengang blev den første åbning af lys til det store, dybe, fortrængte mørke i mit sind. Det skulle dog vise sig, at dette blot var den harmløse overflade. Fortsættelse følger

Tilmeld
Besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments