Kategorier
Frihedspressen Indlæg Offentlig Pensum Propaganda (gratis) Propagandabloggen Tabu

Boykot Ritzau: Man kan ikke både være nyhedsbureau og PR-bureau!

I Forfatningspartiet har vi forsøgt at sende en pressemeddelelse til Ritzau, da vi troede, at Ritzau var et nyhedsbureau, og da mange journalister rundt omkring på redaktionerne i Danmark har stor tiltro til den journalistik, som Ritzau producerer, og som den danske nyhedspresse abonnerer på.

Vi blev mødt med et svar fra Ritzau om, at der skulle følge penge med pressemeddelelsen, før de ville gøre noget som helst ved den.

Jeg kan se på Ritzaus hjemmeside, at de ikke lægger skjul på, at de både er nyhedsbureau og PR-bureau. Det er grotesk, og jeg er ærligt talt chokeret! Normalt plejer man at holde det mere skjult, når man udfører propaganda i stedet for journalistik. Ritzau føler sig åbenbart så skåsikre i deres markedsposition, at de direkte reklamerer med, at hvis man har penge, så kan man få. Det betyder, at det ikke er de mest relevante nyheder, der når ud til Ritzaus kunder, dvs. pressen, og derfra videre til os, folket, men derimod budskaber fra store virksomheder og andre penge nok til at betale for vejen frem til folkets øjne og ører. Vi vidste jo godt, at det er sådan det foregår, men at de ligefrem reklamerer med det som et offentligt forretningskoncept er uhyggeligt.

Gad vide hvad PR-bureauerne så laver nu, hvor man blot kan betale nyhedsbureauet for at udarbejde og bringe den historie, man gerne vil ud med? Det lyder jo umiddelbart langt mere troværdigt, at en nyhed udkommer fra Ritzau end fra et lusket kommunikationsfirma. Mon Ritzaus kunder, nyhedsmedierne, er klar over, at de historier, som de modtager fra Ritzau, og som de også betaler for, kan være nogen, som ikke er valgt ud fra journalistiske kriterier, men ud fra økonomiske? Ritzau tjener således både penge fra medierne, der køber deres journalistiske produktion og fra den anden side, de virksomheder m.v. der har budskaber, som de gerne vil have ud til pressen. Det giver Ritzau en stor magt over pressen i Danmark på et grundlag, der er presse-etisk dybt forkasteligt. Jeg vil derfor opfordre til boykot af Ritzau.

Hvad mon politiet har betalt Ritzau for ikke at bringe nyheden om, at en Ritzau-fotograf fik tæsk af Københavns Politi til en Men In Black-demonstration? Jeg har talt med flere vidner, der så dette overfald med knipler på en kvindelig fotograf.

Pengemagten har i forvejen nærmest total kontrol af de store internationale nyhedsbureauer. Det foregår dog mest i det skjulte, har jeg indtryk af. Når man kontrollerer nyhedsbureauerne, så kontrollerer man nyhedsstrømmen. Når man kontrollerer nyhedsstrømmen, så kontrollerer man sindene.


Discover more from per Brændgaard

Subscribe to get the latest posts to your email.

4.7 18 stemmer
Brugervurdering
4
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x

Discover more from per Brændgaard

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading