Episode 4: Mindfulness, cannabis og OCD

Velkommen til episode 4 om mine personlige erfaringer med at bruge mindfulness og cannabis mod OCD. Denne episode fortsætter, hvor episode 3 slap.

Søren Kierkegaard skrev engang om livets paradokser, at livet kun kan forstås baglæns, men det må leves forlæns. Hvad han glemte var, at man kun kan forstå sit liv i det omfang, at man kan huske det. I 2018 gik det op for mig, at jeg har haft fortrængt mange minder fra min barndom og ungdom. Det var først, da jeg kombinerede mod med mindfulness og cannabis, at der begyndte at komme revner i fortrængningens mur. Modet til at konfrontere mig med Mørket kom først, da jeg havde indset, at mit sind ellers måske ville være fanget i OCD for evigt.

De første fortrængte minder, der begyndte at dukke op i mit sind, var som nævnt i forrige episode minder om sex med en jævnaldrende dreng. Det viste sig desværre, at mine problemer ikke kun løses ved at blive bøsse nu som voksen. Så jeg måtte fortsætte min rejse i Mørkeland.

Der dukkede minder op om andre og tidligere begivenheder i hjemmet hos min drengeven. Minder om drengens far. En stor mand med rødt skæg. Jeg skulle nogle gange røre ved hans tissemand, selvom jeg syntes, at det var en mærkelig leg. Det foregik i stuen, ved klaveret, udenfor og i garagen. Jeg var vel kun 6-7 år, da det startede. Måske endnu yngre. Og det fortsatte.

Jeg husker også engang, hvor min ven og jeg legede cowboydere og indianere rundt om deres hus, hvor jeg hørte, at min vens storebror fik tæsk af deres far på hans værelse. Min ven sagde, at det var noget, der skete tit, især med hans storebror fordi han nogle gange ikke ville gøre, som faren sagde, at han skulle. Jeg blev bange og tænkte, at jeg hellere måtte gøre, hvad han sagde. Han var jo ca. tre gange større end mig.

Så jeg rørte ved hans tissemand, når han sagde, at jeg skulle det. Jeg forstod aldrig, hvad det gik ud på. Jeg trak mig, når han også ville røre ved min tissemand. Det respekterede han for det meste. Nok mest fordi han var bange for, om jeg ville sladre til mine forældre. Men dengang syntes jeg på en måde, at han var rar overfor mig, når jeg slap for det, som hans egne sønner blev udsat for.

Der skulle gå 40 år, før jeg opdagede, at jeg var blevet misbrugt af en “kærlig krænker”, som jo slet ikke var spor kærlig, når det kom til stykket. Det var først, da jeg åbnede mig for at huske, hvad jeg havde oplevet dengang fra mit perspektiv som lille barn, at jeg begyndte at indse, at det var seksuelt misbrug, da jeg ikke oplevede det som sådan, da det stod på, og da jeg nu som voksen forestillede mig, at man som voksen ville huske eventuelt seksuelt misbrug som barn på en anden måde, f.eks. som noget med sex. For mig dengang var det bare en underlig, ubehagelig og uforståelig leg, som nogle voksne af en eller anden grund kunne lide at lege med deres egne eller andres børn.

Selvom det var ubehageligt at mindes disse oplevelser, så var det samtidig befriende. Jeg var helt fri for OCD, så længe cannabissen havde åbnet sluserne til strømmen af fortrængte minder. Det motiverede mig til at fortsætte rejsen ind i sindets mørke afkroge.

Fortsættelse følger…

Tilmeld
Besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments