Kære Lone

Du er min kusine, og jeg elsker dig dybt.

Jeg kæmpede ikke nok, og det fortryder jeg dybt.

Du døde for tidligt, for pludseligt, og det bebrejder jeg dem.

De voldtog og tæskede dig, og de gjorde mig slem.

Dit hjerte var svagt og knækkede til sidst.

Du døde ikke af virus, men af mange års tæsk.

Det husker jeg nu, og jeg er klar til at slås.

Jeg vil vise dem nu, hvem der er boss.

De er gamle og svage, ynkelige og tomme.

De er skræmte kyllinger, der flygter fra min tromme.

Men først vil jeg græde over tabet af dig.

Du er stadigvæk den smukkeste, reneste, dejligste sjæl.

Jeg har ventet i 30 år på at føle mig sej.

Nu vil jeg gøde deres verden med mine tårer om dig.

Jeg elsker dig for evigt.

Jeg ser dig i alt.

Du er lige her, nu.

I mine arme, i mine åndelige arme.

Altid.