Eventyret om Danmark & Maskerne

Der var engang en mand, der Xi. Han ville bestemme over hele verden, men ingen troede på ham. Så mødte han en anden mand, der hed Tedros, som mange troede på, selvom han var købt og betalt af både Xi og Bill, men det var de gode til at holde hemmeligt.

De drog til Danmark for at bestemme over det engang så frie land. Her mødte de Søren & Mette, som mange danskere troede fuldt og fast på. De var Den Store Landsmoder & Den Store Landsfader, som alle troede ville beskytte dem mod det onde, og de vidste ikke, at Det Onde havde camoufleret sig som Det Gode. Søren & Mette troede fuldt og fast på Tedros, der ikke sagde noget til dem om Xi og Bill.

Søren & Mette befalede, at alle i det smukke land skulle gå med maske. Maria var chefen for Den Pæne Presse, og hun troede på Søren & Mette, og alle troede på den Den Pæne Presse, som de indtog hver aften foran husalteret i stuen i en afslappet, hypnotisk tilstand.

Alle troede, at det var vigtigt at gå med maske, for ellers ville man blive syg, gøre andre syge eller i det mindste få en bøde, som var stor for alle, der ikke var rige, og det var der færre og færre, der var, fordi det også blev forbudt at arbejde, drive virksomhed og tjene penge, der ikke var godkendt af Moder Mette, som nu finansierede landet ved at låne penge fra Xi og hans venner.

Selvom forskning havde vist, at maskerne ikke havde nogen gavnlige virkninger og faktisk kun skadelige virkninger, så troede alle alligevel på Søren, for han havde magten til at fyre enhver med hvid kittel, der ikke troede på maskerne. Alle i Danmark troede på folk med hvide kitler, og dem med hvide kitler troede på dem, der betalte deres løn, og som kunne fyre dem, hvis de holdt op med at tro på masker.

Indimellem var den nogen, der vovede sig til at tvivle. De fik så besøg af dem med de sorte kitler, og de havde både knipler og pistoler og bødeblokke, og de kunne sende folk i fængsel, hvis de kom til at sige forbudte ord såsom “smadre” og “fascist”, selvom det nok ikke var helt forkert at beskrive det, der foregik, som en fascistisk smadring af sundhed, frihed og økonomi – gennemført via blind autoritetstro, frygt, trusler, gruppepres og våbengjort venlighed.

Men så en dag blev Lyset tændt og alle kunne se det dumme i at tro på nogen, der troede på nogen andre, der blot var godt gammeldags korrupte og kommunister med hang til snyd, bedrag og verdensherredømme. Danmark blev frit igen – og alle levede lykkeligt uden masker til deres dages ende.