Vi er faktisk mange, der hverken kan tåle mundbind eller visir

Du har nok bemærket, at det i lang tid efterhånden har været påkrævet at bære mundbind eller visir på mange offentlige steder i Danmark. Det kan koste store bøder, hvis man bliver taget på fersk gerning med fri vejrtrækning. Men vi er faktisk mange, der ikke kan tåle hverken mundbind eller visir, og vi føler os ofte diskrimineret i det nye Danmark.

Jeg er selv en af dem, der ikke kan tåle hverken mundbind eller visir. Jeg kan ikke trække vejret ordentligt. Jeg får hovedpine og bliver svimmel. Jeg ved ikke, om det skyldes, at jeg er afhængig af ilt, eller det mere er en angstreaktion på, at jeg som barn blev kvalt af to voksne mænd og havde en nær-døden-oplevelse. Uanset om det er fysiologi eller psykologi, så er det i hvert fald meget ubehageligt at opleve så store vejrtrækningsproblemer og kvælningsfornemmelser.

Jeg vil gerne indrømme, at jeg derudover også ser kravet om mundbind og visir som et symbol på fascistisk undertrykkelse. Det er ikke ligefrem noget, der hjælper på angstreaktionen i mit system. Ligesom min psykologiske allergi overfor kropslig tvang heller ikke har det godt med at blive udsat for direkte eller indirekte tvang til at dække mit ansigt til, så jeg ikke kan trække vejret frit.

Jeg ved godt, at det er mig, der er handicappet, når jeg ikke bare kan tage et mundbind på, men vi handicappede har altså ret til at kunne færdes frit uden at blive udsat for diskrimination og mobning.

Jeg bryder mig heller ikke om at skulle gøre noget for min eller andres sundhed, når forskningen på området tydeligt har vist, at det ikke virker eller kun virker ekstremt dårligt på SARS-CoV-2-smitte. Jeg har en akademisk uddannelse. Jeg er i stand til at læse videnskabelige artikler. Når de offentlige myndigheder anbefaler mundbind, selvom forskningen tydeligt viser, at det IKKE virker, så ville jeg føle mig som en autoritetstro idiot, hvis jeg skulle gøre det alligevel. Jeg ved også godt at selvstændig kritisk tænkning er et mentalt handicap, men det ser desværre ud til at være kronisk i mit tilfælde.

Jeg har heller ikke lyst til at indånde mikroplast fra mundbindet eller få mit udsyn hæmmet af dug på visiret. Da jeg godt kan lide at være fysisk aktiv i min hverdag, og da forskningen meget tydeligt har vist, at brug af mundbind og lignende under aktivitet kan være direkte, fysiologisk sundhedsskadeligt, så er der endnu en grund til, at jeg er afhængig af fri passage til i hvert fald næsen. Munden kan jeg godt holde lukket i kortere tid af gangen, hvis det skal være, men ikke både mund og næse. Jeg føler det simpelthen som et overgreb.

Hvis du har det på samme måde, så vil jeg opfordre dig til at gøre brug af din ret til at være FRITAGET for mundbind og visir. Det kræver ingen lægeerklæring eller anden form for dokumentation. Det kræver blot, at du siger, at du er FRITAGET, hvis du bliver spurgt. Hvis du ikke gør brug af den ret, så skader du formentlig både din fysiske og din mentale sundhed.

Hvis du godt kan tåle mundbind eller visir, så vil jeg opfordre dig til at respektere, at vi altså er en del, der af forskellige fysiske eller psykiske grunde ikke kan tåle det. Det er belastende, hvis vi derudover også skal udskammes, blot fordi vi har et handicap i forhold til normerne i den nye normal.