Den anden side af ‘faktatjek’: censur anno 2021

Det lyder umiddelbart som en god idé, når Facebook, Tjekdet.dk og såkaldt uafhængige faktatjekkere holder øje med, om folk spreder løgne på de sociale medier m.v.

Princippet er dog baseret på en antagelse om, at det er klokkeklart, hvad der er fakta, og hvad der er løgn. Reelt er der meget få fakta her i verden. Vi skal måske helt ind til sådan noget som tal og matematik for at finde fakta. Resten af konstruktioner, der er baseret på serier af antagelser, der ikke er fakta.

Det vil være mere rimeligt at kalde det ‘konsensus’ i stedet for ‘fakta’. Spørgsmålet er så, om man skal censureres for at dele information eller have holdninger, der ikke er konsensus. Svaret på det spørgsmål kræver en historisk bevidsthed. Der var engang, hvor der var konsensus om, at Jorden var flad. Hvis man sagde, at Jorden var rund, så kunne man risikere at blive henrettet af magthaverne. Det var en lidt mere barsk form for censur, end vi ser i dag på Facebook. Pointen er, at ‘konsensus’ ikke nødvendigvis er ‘fakta’, og det er nødvendigt med en konstant, åben og fri debat, så konsensus gradvist kan komme tættere og tættere på sandheden. Det kræver selvfølgelig en opfattelse af, at menneskeheden endnu ikke ved alt om alt, og der stadigvæk er plads til udvikling og forbedring.

Okay, så hvis ‘faktatjek’ ikke er faktatjek, hvad er det så? Tja, man kan f.eks. kalde det censur, selvom det jo er noget, der ikke burde forekomme i dagens Danmark. Det får så alligevel lov til at forekomme, fordi censuren har camoufleret sig som ‘faktatjek’.

Det er karakteristisk for sandhed, at den kan tåle en åben og fri debat. Hvis man vil holde fast på en usandhed, så kræver det derimod, at der bliver slået hårdt ned på kritikere, da man for enhver pris vil undgå at møde dem i direkte debat, da usandheden så kan risikere at blive afsløret. Censur kan også forekomme via emotionel retorik, hvor en autoritet udtrykker vrede, forargelse og harme, hvis en undersåt kunne finde på at stille et kritisk spørgsmål eller fremføre beviser, der modsiger den officielle ‘sandhed’. Det er bl.a. set ved flere af regeringens pressemøder om corona.

De virkeligt interessante spørgsmål om ‘faktatjek’ er disse:

  • Hvem bestemmer, hvad der er fakta?
  • Hvem bestemmer over dem, der bestemmer, hvad der er fakta?
  • Hvem bestemmer over dem, der bestemmer over dem, der bestemmer, hvad der er fakta?
  • Hvilke politiske motiver kan der ligge bag at dømme noget som fakta og noget andet som løgn? Hvem får mere magt? Hvem får flere penge?
  • Hvis noget er løgn, hvorfor så ikke bare fremføre modbevis og dokumentation på en overbevisende måde i stedet for helt at slette, censurere og blokere?

Tja, jeg undrer mig bare…

Tilmeld
Besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments