Nanna Fri’s dom i Østre Landsret i dag viser, heldigvis, at det stadigvæk er lovligt at foretage fredelige ytringer, også selvom det foregår ved en regeringskritisk demonstration.
Nanna Fri var i Københavns Byret blevet idømt 2 års fængsel for bl.a. at have opfordret demonstranterne til at “smadre byen på en ikke-voldelig måde”. Det opfattede Københavns Politi som en opfordring til hærværk og vold mod politiet, selvom det er svært at forstå, hvordan man selv med en meget livlig fantasi kan opfatte “ikke-vold” som “vold”. Dommerne var heldigvis klogere i Landsretten, da Nanna blev frifundet for opfordring til vold m.v.
Østre Landsret vurdere endvidere, at den særlige coronaparagraf om fordobling af straf ikke kunne bruges i denne sag.
Nanna Fri fik reduceret straffen fra 2 år til 60 dages fængsel. De 60 dage skyldtes, at Østre Landsret vurderede, at hun var skyldig i ikke at have forladt demonstrationen, da politiet opløste den. Det er uklart, om hun kun er dømt for sin egen adfærd, eller om dommen omfatter, at hun er blevet gjort ansvarlig også for andres adfærd ved demonstrationen. Hvis det sidste er tilfældet, så er de 60 dages fængsel efter min mening også uretfærdig.
Da Nanna allerede har været i fængsel i næsten et halvt år, så er hun på fri fod nu, og hun har ret til erstatning. Sagen er ekstra tragisk, da det ikke kun er gået ud over Nanna selv, men også hendes to små børn, der har måttet undvære nærkontakt med deres mor i en vigtig del af deres udvikling. Jeg håber, at erstatningen afspejler dette aspekt. At være uskyldigt fængslet i lang tid svarer til tortur.
Anklageren gik efter at få forhøjet straffen fra 2 til 2½ års fængsel. Jeg håber, at dommen i dag vil få Politiet, Anklagemyndigheden og Byretten til at foretage en grundsig selvransagelse. Man kan jo blive så forhippet på, at få nogen dømt, at man helt glemmer sandheden og retfærdigheden. Så vidt jeg ved, så er det ikke Politiets og Anklagemyndighedens opgave at få uskyldige mennesker straffet så hårdt som muligt. En sådan selvransagelse hos Politiet og Byretten er nødvendig, hvis folket fortsat skal have respekt for disse myndigheder. Det er ikke rimeligt, at Politiet og især ikke at Byretten også agerer så politisk, og at man hver gang skal helt til Landsretten for at få retfærdighed. Den tilgang spreder simpelthen for meget lidelse på vejen til sandhed og retfærdighed, og folket mister desværre tilliden til politiet, hvilket kan bringe lovlydige og uskyldige polititjenestefolk i fare.
Danmark har brug for et politi, der beskytter folket mod kriminalitet og overgreb, uanset om overgrebene bliver udført af personer udenfor eller indenfor systemet. Den behandling, som Nanna er blevet udsat for af visse personer i systemet indtil i dag, vil jeg betegne som overgreb, og de mistænkte indenfor systemet bør nu efterforskes og retsforfølges. Her tænker jeg bl.a. på § 150: “Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.”
Jeg kan tilføje, at jeg i min egen lille fascisme-sag, som skal for retten den 16. august, ikke kun går efter at blive frifundet for at bruge ordet “fascisme” som nedsættende overfor fem konkrete offentligt ansatte, herunder 3 politimænd, efter de efter min vurdering havde overtrådt fascismeparagraffen §150 i Straffeloven overfor mig ved at tvinge mig ud af en togstation, fordi jeg ikke var iført mundbind, selvom jeg havde fortalt, at jeg var fritaget; jeg går også efter erstatning for ulovlig frihedsberøvelse, ligesom jeg kræver, at de 3 politimænd og 2 DSB-funktionærer straffes for ulovlig frihedsberøvelse ved at forhindre mig i at gennemføre min lovlige rejse på vej til det stiftende møde i Forfatningspartiet. Hvis Nanna kan få 60 dages fængsel for ikke at forlade en demonstration, når politiet siger, at hun skal, så vil jeg mene, at de 5 fascister i min sag ligeledes skal ind og ruske tremmer i 60 dage hver. Jeg har naturligvis tænkt mig at gå hele vejen til Landsretten, selvom det kun drejer sig om en bøde, den kan til gengæld ryge helt op på 75.000 kr., hvis Politiet og Anklagemyndigheden får deres mærkelige vilje, da jeg ikke finder mig i at blive udsat for fascistisk behandling af nogen som helst.
Nå, men nu skal vi være glade for Nanna og hendes familie – og for alle os andre, der ikke længere skal være bange for at komme i fængsel for at opfordre til ikke-vold.
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.