Den 2. februar 2021 meddelte Tanzania, at de ikke vil vaccinere befolkningen mod covid-19. Det skrev bl.a. The Lancet.
Den 18. marts 2021 skrev bl.a. BBC, at Tanzanias præsident John Magufuli, 61 år, var død dagen før angiveligt af hjerteproblemer.
Det kan selvfølgelig have været et tilfældigt sammenfald.
Den 5. februar 2021 meddelte Burundi, bl.a. via abcNEWS og Associated Press, at de heller ikke ville tage imod covid-19-vacciner.
Den 9. juni 2021 kunne bl.a. BBC så fortælle, at også Burundis præsident Pierre Nkurunziza var død af hjertestop som 55-årig.
Det er påfaldende, at en anden afrikansk præsident først siger nej til covid-vaccinerne og kort tid derefter dør.
Den 8. april 2021 skrev The Haitian Times, at Haiti afviser covid-19-vacciner fra WHO.
Den 7. juli 2021 skrev bl.a. CBS og Associated Press, at Haitis unge præsident Jovenel Moïse var blevet dræbt af bevæbnede mænd.
Der tegner sig i min optik et klokkeklart mønster. Hvis du som statsleder siger nej til at covid-vaccinere din befolkning, så kan du forvente at dø kort tid efter. Det tyder på, at der er en gruppe voldelige gangstere derude, der afpresser verdens statsledere til at makke ret. Mette Frederiksens ageren er i det perspektiv mere forståelig, da hun reelt kan være udsat for dødstrusler fra corona-mafiaen. Fjenden bruger dog nok anderledes bestikkelses- og afpresningsmetoder i Europa end i Afrika på grund af kulturforskellene. Det ændrer dog ikke ved, at vi reelt befinder os i en verdenskrig, hvor Fjenden bl.a. ønsker at tvinge covid-19-vacciner i os “frivilligt”, og dem, der burde beskytte os, såsom vores statsminister, kan være truet på livet. Dem, der har ansvaret for vores statsministers sikkerhed, bør tage disse mistanker alvorligt og foretage grundig efterforskning.
Opdatering kl. 18:30:
Rettelse: Det var den 9. juni 2020, ikke 2021, at BBC fortalte, at Burundis præsident Pierre Nkurunziza var død af hjertestop som 55-årig. Døden indtraf således inden udmeldingen om covid-vaccinerne. Tidsforløbet holder således “kun” for Tanzania og Haitis præsidenter, der begge døde kort tid efter, at de havde meddelt, at de ikke ville lade deres befolkninger vaccinere mod covid-19. Sagerne fra Tanzania og Haiti er dog tilstrækkelige til at fastholde mistanken om, at man som statsleder har forøget risiko for at blive dræbt, hvis man har sagt nej til at vaccinere sin befolkning. Jeg beklager fejlen med Burundi.
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.