Jeg har brugt en del år efterhånden på at prøve at forstå det globale, finansielle pengesystem. Det er ikke let, skal jeg hilse og sige! Det finansielle system er faktisk så kompliceret, at hvis de øverste magthavere i pengesystemet ønsker at afpresse nationer til at udføre en bestemt politik, så kan de gøre det med meget lav risiko for at blive opdaget. Dels fordi det er så svært at gennemskue systemet, men også fordi det finansielle pengesystem af mange nærmest bliver betragtet som en naturlov, selvom det er 100 % skabt af en lille gruppe mennesker for at opnå rigdom og magt over andre mennesker.
Det er min konklusion, at det globale coronabedrag og det følgende medicinale diktatur kun kan lade sig gøre, fordi det er dikteret fra det højeste niveau i den globale pengepyramide. Det har skabt en kædereaktion af økonomiske incitamenter til at foretage bestemte beslutninger og handlinger, der har ført til den frihedsreducerede hverdag med corona, som vi døjer med i dag.
Jeg vil ikke påstå, at jeg har gennemskuet systemet fuldt ud, men jeg vil gerne invitere akademikere indenfor feltet til at studere systemet som et magtsystem, der er skabt af mennesker for at opnå udemokratisk kontrol over nationer, hvorved folkestyret er en illusion eller en slags administration af de globale pengemagthaveres ønsker. Det er pengesystemet, der sætter rammerne og retningen for folkestyret. Vi ved alle fra vores hverdag, hvordan økonomiske incitamenter påvirker vores beslutninger. Det gør det selvfølgelig også for folketingsmedlemmer, ministre og myndighedsdirektører. Det har så bare langt større konsekvenser, når så magtfulde personer bliver udsat for, hvad jeg opfatter som direkte eller indirekte bestikkelse eller afpresning. Det er organiseret kriminalitet på det højeste, globale niveau – fuldt ud integreret i samfundssystemet.
Jeg forstår godt, hvorfor man f.eks. som statsminister vælger at spille med og selv få noget ud af sådan en bestikkelses- eller afpresningssituation. Det kræver en næsten umenneskeligt ren etik at stå imod det pres, som ikke kun kommer fra Danmark men fra hele verden og hele det økonomiske system, som man f.eks. som statsminister heller ikke selv har gennemskuet, men som man mærker de konkrete konsekvenser af fra rådgivere og departementschefer.
Det er først, når verdens folk i fællesskab bliver enige om at kategorisere det finansielle system som en mafia, at vi kan begynde at efterforske forbryderne, få dem straffet og få etableret et nyt økonomisk system, der er for folket og ikke for den lille, magtliderlige elite, der tror, at vi er for dumme til at forstå og nedbryde deres ondartede system.
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.