Baseret på min løbende læsning af forskning, statistikker og aktindsigter vurderer jeg nu, at det er mindst dobbelt så farligt at blive vaccineret mod covid-19 som at blive ramt af covid-19. Jeg præsenterer her en overlevelsesguide.
Systemet bruger nu både pisk og gulerod for at drive os ind i vaccine-kanylerne, så vi kan få friheden tilbage via det hellige coronapas. Hvis man ønsker at give efter for dette urimelige pres, så kan man berolige sig med, at det trods alt er endnu mere farligt at spille russisk roulette. Det er, hvor man tager en seksløber-revolver, lader den med én patron, snurrer rundt og trykker af med pistolen for tindingen. Risikoen for at dø ved russisk roulette er 1/6, dvs. 17 %. Det vides ikke præcis, hvor stor risikoen er for at dø af covid-19-vaccinerne, men jeg vurderer, at den er lavere end 17 %. Jeg kender både folk, altså rigtige mennesker fra den virkelige verden, som jeg direkte kender og ikke nogen, jeg har set på YouTube, der har overlevet og folk, der er døde efter stikket. Heldigvis er der flere, der overlever, end der dør, selvom de døde naturligvis fylder ekstra meget i bevidstheden, da det jo er ekstra tragisk at dø af noget, der burde beskytte mod netop sygdom og død. Men altså, de fleste overlever, og mange overlever endda helt uden at mærke nogle bivirkninger.
Det er min vurdering, at man bl.a. kan gøre følgende for at øge sin chance for både at overleve og undgå alvorlige bivirkninger som følge af covid-19-vaccinerne:
- Få tjekket dit D-vitamintal og øg det til 75-125 nmol/L via sollys og/eller kosttilskud, inden du bliver vaccineret.
- Sørg for at være helt på toppen uden anden sygdom i kroppen, når du lader dig stikke.
- Tag den med ro og undgå hård fysisk aktivitet i nogle uger efter hvert stik.
- Hvis du er ældre, svækket eller på anden vis sårbar, så overvej ernæring plus naturlig immunitet via smitte som alternativ til vaccination. Husk at optimere din ernæring, inden du opsøger smitten.
- Hvis du først er blevet vaccineret, så sørg for at leve ekstra sundt resten af dit liv, da vaccinationen kan være en risikofaktor for udvikling af alvorlig sygdom.
- Hvis du har mulighed for at få en af de kanyler, der indeholder saltvand i stedet for vaccine, så gør det. En saltvandsindsprøjtning kan ikke gøre skade, hvilket en covid-19-vaccine derimod godt kan. Det er dog muligvis kun politikere og andre magthavere helt i toppen, eller som af andre årsager ikke kan undværes af systemet, der bliver tilbudt saltvandsvarianten. Du kan evt. medbringe din egen kanyle med saltvand og spørge på vaccinationscentret, om du må få det i stedet for. Målet er jo blot, at få corona-appen til at lyse grønt, så du får lov til at færdes frit igen.
Husk, at det sundeste for alle formentlig er at undgå covid-19-vaccinerne og satse på optimal ernæring og naturlig immunitet i stedet for eksperimentel teknokemi. Der er så nogle meget magtfulde politiske og økonomiske interesser i verden, der ikke vil tillade os det, og så kan man jo så blive nødt til at fokusere på at reducere vaccineskaderne.
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.