Jeg hader pædofili!

Der er åbenbart nogen, eller måske kun én, der ikke kan eller vil forstå min holdning til pædofili, så lad mig skære det helt ud i pap: Jeg hader pædofili!

Jeg har opdaget, at en person i det politiske miljø spreder mærkelige rygter om mig, som enten grunder i, at han ikke har forstået mine tidligere artikler om pædofili, eller at han med vilje fordrejer det skrevne, så det tjener hans politiske agenda om at ramme mig. Jeg kender ikke hans motiv, men mit eget motiv om at skrive om pædofili har primært været for at bearbejde ubehagelige oplevelser fra min barndom, som jeg har haft fortrængt gennem det meste af mit voksne liv. Jeg har prøvet at forstå, hvad jeg blev udsat for både fra mit eget og fra gerningspersonernes perspektiv. I den forbindelse har jeg studeret forskningen i pædofili og relaterede emner, som jeg så har formidlet i nogle artikler her på PerBraendgaard.dk.

Lad mig slå det fast med syvtommersøm: Jeg er 0 % pædofil! Det betyder, at der er absolut intet i mig, der tænder på tanken om sex med et barn. Jeg tænder på og har sex med voksne kvinder!

I mine studier af pædofili har jeg opdaget forskning, der viser, at de fleste voksne, der misbruger børn til sex, faktisk slet ikke er pædofile i klinisk forstand. De har sex med børn, fordi de får et magttrip ud af det, eller fordi børnene virker som erstatninger for voksne, som de egentlig hellere ville have sex med, men det er de ikke i stand til at forskellige grunde.

Det er her vigtigt at forstå, at jeg lægger mig op ad den kliniske definition på pædofili som er seksuel præference for børn under 12 år eller før pubertet. Hvis man tænder på ældre børn, så er det i klinisk forstand ikke pædofili, ligesom det heller ikke er pædofili i klinisk forstand, hvis man har sex med børn uden at have det som seksuel præference. Jeg forstår godt, at dette kan være svært at forstå, men det er nu engang, hvordan begreberne er defineret, og hvad forskningen har vist. Hvis man tænder på sex med 11-14-årige børn (dvs. børn i puberteten), så hedder det ikke pædofili, men hebefili, og hvis man primært tænder på unge i slutningen af puberteten, så hedder det efebofili.

Forskningen viser derudover, at en del pædofile ikke handler på deres lyster. De ved, at det er dybt skadeligt for børn, hvis voksne har sex med dem, så disse pædofile afstår fra at handle på deres lyster. Det giver en 2 x 2 matrix med faktorerne pædofil/ikke-pædofil og handler/ikke-handler. Vores børn skal primært beskyttes mod de voksne, der handler konkret seksuelt i relation til børn – uanset om de voksne er pædofile eller drevet af noget andet. Det er de voksnes handlinger og ikke de voksnes følelser, der er skadelig for børnene.

Lad mig give et eksempel fra et andet område. Man kan f.eks. godt blive så vred, at man får trang til at slå et andet menneske ihjel. Det betyder ikke nødvendigvis, at man så handler på den trang. Trang og handling er to meget forskellige fænomener.

Jeg ville ønske, at pædofili ikke fandtes i verden, men det gør det. Det er min holdning at for at beskytte børn bedst muligt mod seksuelle overgreb, så skal vi som samfund anerkende de pædofile, der opsøger forebyggende behandling, så de kan undgå at forvolde skade på børn. En meget ensidig, militant fordømmende holdning til pædofili reducerer de pædofiles accept af, at de har brug for hjælp for ikke at skade børn. Konsekvensen er, at flere børn bliver misbrugt som følge af kampen mod pædofili. Nogle gange kan man bekæmpe noget så indædt, at man ender med at fremme det. Dette paradoks kan måske være svært at forstå for nogen, men sådan er virkeligheden altså.

Et mere nuanceret syn på pædofili kan også hjælpe til at tage noget af presset af de mange politikere og andre magthavere, der formentlig lige nu bliver afpresset til at føre coronafascistisk politik, fordi de reelle magthavere, dem i kulissen, truer med at hænge dem ud som pædofile, f.eks. hvis man som voksen mand engang i sin fortid har haft sex med en 17-årig dreng. En kultur, der sætter lighedstegn mellem sex med 17-årig og sex med 7-årig, gør, at efterretningstjenester m.v. har let ved at lokke magthavere i pædofile fælder. Den zionistiske honningfælde under ledelse af Epstein & Maxwell med teenage-piger til rige magtmænd er et eksempel på det.

Hvis vi på den måde kan rumme et mere nuanceret perspektiv på pædofili, så kan vi både give bedre beskyttelse til børn mod overgreb og bedre beskyttelse af Folket mod overgreb af magthavere, der er kontrolleret af pædofil afpresning. Det kræver, at vi kan tænke lidt dybere, men det kan de fleste af os heldigvis godt.