Siden Coronaens invasion i Danmark har vi set en gradvis ændring i myndighederne og pressens fortælling. Det fælles tema synes at være at holde os i en tilstand af frygt for sygdom og død. Det startede fint ud, men det er nu endt i noget, der ligner et desperat forsøg på at holde os meget bange for noget, som er meget lidt farligt.
Sådan har coronahistorien udviklet sig over tid med gradvist faldende alvor og stigende desperation fra den førerbunker, der udstikker retningslinjerne for coronakommunikation:
- Dødsfald specifikt relateret
- Alle dødsfald med positiv PCR-test
- Indlæggelser specifikt relateret
- Alle indlæggelser med positiv PCR-test
- Smitte, dvs. positiv PCR-test
Det nuværende fokus på smitte er rendyrket propaganda, da kommunikationen ikke engang prøver at belyse følgende spørgsmål:
- Hvor mange af de smittede er syge?
- Hvor mange af de syge er alvorligt syge?
- Hvor mange af de smittede har covid-19? Det omfatter i følge den officielle definition en positiv PCR-test plus mindst et karakteristisk symptom.
- Hvor mange af de syge fejler ikke andet end corona, som kan forklare deres symptomer?
- Hvor gamle er de syge?
Som ernæringsfaglig kunne jeg også godt tænke mig at se tal for følgende:
- Hvor mange af de covid-19-ramte er overvægtige og/eller diabetikere?
- Hvor mange af de covid-19-ramte har mangel på D-vitamin, selen og/eller B12-vitamin?
Så længe vi ikke får disse oplysninger, så må myndighedernes information om corona betragtes som propaganda, der tjener en anden politisk dagsorden end sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Det kan betyde, at corona og covid-19 reelt er et politisk våben via frygtfremmende narrativer og ikke en reel sundhedstrussel. Propaganda fra magthaverne mod folket er desværre ikke forbudt i Danmark. Det er dog etisk, moralsk og sundhedsfagligt forkasteligt, især når sundhedsfagfolk, der burde vide bedre, aktivt medvirker eller passivt medvirker ved ikke at gøre noget for at standse bedraget.
Discover more from perBraendgaard.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.